Påskearbejdet har i dag fået mig ud til en anden have end min egen, hvor køkkenhaven skulle klargøres til årets grøntsager. Denne køkkenhave er noget større end min egen, men det er en dejlig en af slagsen.

Bønner i eget minidrivhusÅrets første bønner er sået ca. en måned tidligere end planlagt, men eftersom jeg havde nogle store glas i overskud efter såning af majs, tænkte jeg at jeg kunne prøve det samme med bønnerne som jeg gjorde med mine majsplanter, nemlig at så dem under et glas, eller et minidrivhus så jorden bliver varmet mere op end ellers.

Ærtehegn mod duerDe fleste år hvor jeg har haft ærter, har jeg haft mange, og på et tidspunkt bliver ærterne for store og melede, og dermed næsten uspiselige. For at undgå dette, har jeg i år opdelt såningen af ærter til to gange. For 11 dage siden blev de første ærter blev sået, og det er derfor nu blevet tid til at så de næste, som så gerne skal være spiseklar lidt senere end de første, og dermed undgå den melede smag.