De hvidløg som blev sat i starten af november måned sidste år er ved at have gode store toppe, og de ser derfor ud til at være godt på vej til at give en fornuftig høst i det første forsøg med at dyrke hvidløg i egen køkkenhave.
Hvidløgene blev sat i jorden lidt senere end planlagt, og derfor overdækkede jeg dem med klar plast for at holde frosten væk fra jorden i den første tid. Det var planen at plasten skulle tages af efter 5-6 uger, men i stedet for at fjerne det fra køkkenhaven for blot at opbevare det et andet sted, fik det lov til at blive over hvidløgsplanterne indtil sneen forsvandt.
Jeg glæder mig til at jeg kan høste mine første hvidløg i juli måned, og se hvor meget jeg har fået ud af at dyrke mine egne hvidløg.