Pastinak er en toårig rodfrugt plante som er dyrket i mange år. Der har dog været en årrække hvor pastinak ikke har været populært i køkkenhaverne, men den er begyndt at vende tilbage. Pastinak kan vokse på meget tørt jord, da dens pælerod vil søge meget dybt for at lede efter vand. Det er dog vigtigt med masser af vand i starten af pastinakkens udvikling.
Pastinak kan sås på voksestedet fra marts måned, og vil dermed være en af de første grøntsager som bliver plantet i køkkenhaven. Det vil være en god idé at grave jorden løs i mindst 45 cm. dybde inden man sår pastinakfrøene. Da pastinak er langsom til at spire og vokse, kan man så radiser imellem pastinakkerne, så man hurtigere kan se hvor rækken er, og dermed lettere kan luge jorden. Sårillen skal være ca. 4 cm dyb, og frøene sås med 20-25 cm afstand. Man kan også vælge at så lidt tættere og så tynde ud senere.
Pastinak bliver ikke skadet af frost, og faktisk skal den helst have lidt frost før smagen bliver som den skal være.