- Detaljer
- Rosenbed
- 5474
Rosenbedet har i år fået en del tid, og der er blevet fjernet barkflis og ukrudt. Nu er det så blevet tid til at få lavet buksbom hækken rundt om bedet færdig, så jeg har været i gang med at lave buksbom stiklinger.
Rosenbedet har i år fået en del tid, og der er blevet fjernet barkflis og ukrudt. Nu er det så blevet tid til at få lavet buksbom hækken rundt om bedet færdig, så jeg har været i gang med at lave buksbom stiklinger.
Roserne er ikke klippet ned endnu, men resten af bedet har fået en god og stor omgang forårsrengøring. Selvom jeg syntes at jeg havde været godt igennem bedet sidste år, og syntes at jeg havde fået gravet alle græsrødderne op, blev der ved med at skyde nyt græs op mellem roserne.
Ukrudtet skyder frem over alt i haven for tiden, selvom der er så tørt så der skal vandes for at andet kommer frem. Staudebedet er næsten blevet renset helt for ukrudt, og hvis alt flasker sig, kan det sidste ukrudt forsvinde i løbet af søndagen.
Alexander rosen er en storblomstrende orange rose som bliver mellem 50 cm og 90 cm høj. Alexander rosen har en let duft og blomstrer fra juli til sent på efteråret. Alexanderrosen skulle ikke være en hårdfør rose, og den bør derfor vinterdækkes. Jeg kan dog sige at den overlevede den hårde vinter vi har haft i 2009-2010 uden at blive vinterdækket.
Tivoli 150 rosen bliver mellem 50 cm og 100 cm høj og mellem 90 cm og 120 cm bred. Tivoli 150 rosen er en storblomstrene rose som får gule duftende blomster. Tivoli 150 rosen trives bedst i sol eller halvskygge.