Siden jeg for halvanden uge siden fandt de første dræbersnegle i min køkkenhave, har jeg prøvet forskellige ting for at komme af med dem. Jeg har prøvet at opsætte en dræbersnegle ølfælde, udlægge en pressening, og indsamle dræbersnegle.

Indsamlingen af dræbersnegle gør jeg hver aften når der er skygge i køkkenhaven. Jeg kigger under alt hvad der er at kigge under, det kan være poser med spagnum, fliser som venter på at blive lagt, blade, højt græs, min udlagte presenning osv. De første mange dage fandt jeg mellem 10 og 30 dræbersnegle hver aften, men i går fandt jeg kun 3. Jeg blev ved med at lede længere tid end jeg plejer, for det kunne jo næsten ikke passe at jeg ikke kunne finde flere dræbersnegle, men jeg kunne ikke finde flere. Jeg håber meget på at det er et tegn på at indsamlingen af dræbersneglene virker, og at jeg er ved at komme til bunds.

Jeg har overvejet om jeg skulle prøve at sprøjte mod dræbersnegle, men jeg er ikke meget for sprøjtemidler, så med den lave fangst i går aftes, vil jeg i hvert fald udskyde sprøjtningen mod dræbersneglene