Rajgræs er et flerårigt urteagtigt græs som bliver mellem 60 og 80 cm høj. Rajgræs frembringer store mængder grønt plantemateriale. Rajgræs blomstrer normalt fra juni til august, hvor der bliver dannet opstigende strå med tydelige knæ. Bruges Rajgræs som grøngødning bør den nedgraves i det øverste jordlag inden frøsætning. Rodsystemet på Rajgræs består af jordstængler med korte udløbere og dybtgående trævlerødder, som er med til at jordforbedre bedene hvor rajgræsset bliver brugt som grøngødning.
Rajgræs passer godt som grøngødning sammen med Blodkløver og Vintervikke, eller som bunddække sammen med Blodkløver og Boghvede efter et bed er gravet efter højbedmetoden.
Vintervikke er en enårig overvintrende plante fra ærteblomstfamilien, som optager kvælstof fra luften, gemmer det i knolde på rødderne, og frigiver det når planterne hakkes ned i jorden, så kvælstoffet bliver tilgængeligt for de nye planter som skal vokse i bedet efter vintervikken. Dannelsen af kvælstofholdige knolde på vintervikkens rødder fremmes af en kalkholdig jord.
Vintervikken har en klatrende stængel og kan blive op til 1,5 meter høj, og kræver derfor støtte, gerne fra andre planter.
Sås vintervikke før midten af juni, vil planterne visne i løbet af efteråret eller vinteren, men sås den derimod efterfølgende vil den overvintre. Vintervikke vil blive omkring 50 cm i løbet af de første 5 uger, og derfor vil den hurtigt kunne dække et stykke jord, så der bliver lukket af for ukrudt, og giver god jorddækning. Vintervikken har en pælerod med gode siderødder, som er med til at forarbejde jorden godt.
Vintervikke passer godt som grøngødning sammen med Rajgræs og Blodkløver.
Hør er en spinkel, enårig plante som bliver ca 50-70 cm som grøngødningsplante. Hør stænglerne er tynde og elastiske, med spredte blade og blå blomster. Hør er ikke vinterhårdfør, og planten falder derfor sammen om vinteren og dækker jorden. Hør dyrkes især som grøngødningsplante på grund af det meget fint forgrenede og dybtegående rodnet, som er meget god til at løsne og forbedre jorden.
Hør bør ikke plantes i samme bed før 4-6 år efter sidst den var plantet i bedet, men da den ikke er i familie med andre køkkenhaveplanter, vil hørplanten let kunne indarbejdes i et fornuftigt sædskifte, hvor den roterer på samme måde som grønsagerne.
Honningurt er en enårig grøngødningsplante som kan blive mellem 60 og 80 cm høj, og har lilla/lyseblå blomster. Honningurt har en pælerod med siderødder, men rødderne er ikke gode til at forbedre tungt lerjord. Honningurten passer bedre til en løsere jord, hvor rødderne rigtigt kommer til deres ret.
Honningurt kræver en del varme, men spirer fint om foråret. Efter etablering er det en let plante, da den har et lavt vandforbrug, og modstår en del tørke. Sås Honningurt om foråret, vil den ikke vokse hurtigt, og den vil have svært ved at konkurrere med ukrudt, men når først varmen kommer, skal den nok vokse, hvis den har pladsen, og så vil den danne en god blanding af grønt og mere træagtigt plantemateriale, som vil være godt til jordforbedring.
Sås Honningurt som efterafgrøde vil den hurtigt give en god grøntmasse, hvis temperaturen er høj. Honningurt vil ikke overvintre, da den dør ved - 6°, men hvis den står tæt med andre planter vil den overleve længere tid, da planterne er med til at holde på varmen.
Honningurt er medlem af Rublad familien, og derfor er den ikke i familie med traditionelle køkkenhaveplanter, hvilket betyder at den passer godt ind som efterafgrøde i køkkenhavebedene, hvor honningurt kan sås løbende frem til slutningen af august måned.
Som grøngødning bør honningurt klippes ned inden frøsætning, og kan derefter dække jorden resten af året, og indtil foråret, hvor honningurten arbejdes ned i det øverste jordlag.
Udover at fungere godt som grøngødning, tiltrækker de honningduftende blomster masser af nyttedyr som bier og svirrefluer, som bl.a. er med til at holde bladlus ude af haven.
Gul Sennep er en enårig bladfuld grøngødningsplante, som kan blive mellem 100 og 125 cm høj. Gul sennep kendes fra markerne som er mange steder rundt omkring i Danmark. Gul Sennep vil ved tidlig eller sen såning danne store grønmasser, og vil derfor kunne bruges som for- eller efterafgrøde i for mange forskellige grønsager. Desværre er Gul Sennep i Korsblomstfamilien, hvor der også findes kål. Dermed vil Gul Sennep kunne angribes af de samme skadedyr og sygdomme som kål, hvilket betyder at der skal gå mindst 4 år fra dyrkning af kål til dyrkning af Gul Sennep, og igen mindst 4 år før dyrkning af kål igen. Det betyder at der skal være 8 bede i sædskiftet, før at det er muligt at have både kål og bruge Gul Sennep som grøngødning i køkkenhaven.
Gul Sennep har en rod som trænger langt ned i jorden og henter næringsstoffer op og løsner jorden, og er derfor en god grøngødningsplante. Gul Sennep tåler ikke frost, så den vil visne ned ved den første nattefrost. Når Gul Sennep bruges som grøngødning, skal den klippes ned inden blomstring, hvis ikke nattefrosten kommer først og klarer det inden blomstring. Når Gul Sennep bliver klippet ned, vil afklippet kunne fungere godt som jorddækning. Hvis man ønsker en grøngødningsplante som kan sås sent, og som vil overvintre i modsætning til Gul Sennep kan Rajgræs vælges som alternativ.
Ønskes et bed med grøngødning i en længere periode, vil Gul Sennep kunne starte op med blodkløver under. Gul Sennep vil hurtigt give en god grønmasse, og kan tidligt klippes ned, hvorefter blodkløveren kan komme frem i lyset.
