I pinsen var vi ude i haven det meste af tiden, men på et tidspunkt mens hele familien var inde, og jeg kiggede ud i haven, hoppede der ræve rundt på nabogrunden.
Den ene af rævene smuttede kort ind på vores grund, men den var hurtigt tilbage i vildnisset hvor den var bedre skjult.
Den anden ræv hoppede op på brændestablen der er på nabogrunden, og lige da jeg ville fotografere den, kiggede den op på mig.
Det er rigtigt hyggeligt med et rigt dyreliv i og omkring haven, men når vi går og overvejer at anskaffe os høns, er rævene pludseligt tæt på.
Kaninerne i haven får lov til at spise masser af ukrudt og omdanne det til fantastisk kompostmateriale som kan bruges i køkkenhaven til næste år, men vi vil gerne have endnu mere ud af kaninerne. De skal derfor have større mulighed for at spise græsset på vores græsplæne i stedet for at vi slår det med plæneklipperen.
Jeg syntes at det er så hyggeligt med fugle i haven, og vil derfor gerne fodre dem, men mit fuglehus er gået i stykker, og jeg har ikke fået det lavet endnu. Jeg har lavet nogle hurtige foderhuse, men som forventet er det ikke så kønne længere efter 2 vintre.
Nu har vi haft kanin i lidt tid, og her i varmen, har vi haft lidt svært ved at få kaninerne ud og samtidig i skygge, så vi blev enige om at de nu skulle have en løbegård med skyggeplads og frisk græs, så de kan være ude, og selv bestemme om de vil være i solen eller i skyggen.
I lang tid har der været snak om at der skulle være en kanin eller flere i begynderhaven. Der har været stor forskel på formålet med en kanin i haven, da de to piger i huset gerne ville have en kanin til at kæle for, og jeg gerne ville have kanin med henblik på slagtning.