Boghvede er en enårig, hurtigtvoksende og bladrig plante fra pileurtfamiliens som bliver mellem 30 og 80 cm høj med rosafarvede eller grønne blomster. Boghvede er varmekrævende og trives godt på lette næringsfattige jorder, men ikke i kalkrige jorder. Da boghvede ikke er i familie med almindelige enårige køkkenhaveplanter, passer den godt ind i sædskiftet som efterafgrøde der det følgende forår kan hakkes ned i jorden, og give næringsstofferne tilbage til jorden og de nye planter.
Som grøngødning bør boghvede hverken sås for tidligt eller for sent. Sås boghvede for tidligt, vil den sætte frø som vil kunne overvintre og spire igen foråret efter, og dermed vil de nye boghvedeplanter kæmpe med de grønsager som var tiltænkt pladsen. Sås boghvede for sent, når planten ikke at udvikle sig ordentligt, og vil derfor ikke dække bedet godt af i forhold til at undgå udvaskning.
Boghvede bør ikke sås senere end midten af august, og er temperaturen høj i både august og september, vil boghveden hurtigt udvikle en stor grønmasse, og passer godt sammen med hør som efterafgrøde.
Blodkløver er en enårig overvintrende plante der kan blive 50–70 cm høj. Blodkløver får purpurrøde blomster, som tiltrækker flere gavnlige insekter. Blodkløver overvintrer ikke hvis den har været i blomst, men ellers tåler den en del frost. Blodkløver er en god plante til brug som grøngødning, da den optager kvælstof fra luften, og gemmer det i rødderne. Når blodkløveren hakkes ned i jorden inden der skal dyrkes nyt, frigiver blodkløverens rødder kvælstoffet, så de nye planter kan få gavn af det.
Bliver blodkløver sået i perioden fra maj til juni, vil den hurtigt danne en lav og tæt vegetation, som vil udkonkurrere meget ukrudt. Blodkløveren kræver gode lysforhold, og med de rette forhold vil den efter såning i denne periode blomstre efter 10-12 uger. Sås blodkløver først senere, vil den ikke nå at blomstre, og vil dermed overvintre. Herefter vil blodkløverplanten blomstre fra slut maj til midt juni. Om blodkløveren blomstrer eller ej, danner den et godt jorddække, og vil være med til at jordforbedre den jord som de bliver sået på. Blodkløverens rødder består af en middeldyb pælerod og en del siderødder, som er med til at løsne jorden.
Blodkløver vokser bedst i jord der ikke er alt for tæt. Dermed vil tunge lerjorder skulle jordforbedres på andre måder inden blodkløver kan bruges som grøngødning. Tilførsel af kalk til jorden vil være godt for blodkløverplanten.
Blodkløveren er bedst i en køkkenhave som efterafgrøde, og kan evt. bruges sammen med vintervikke og rajgræs. Blodkløveren skal ligesom de fleste grønsager følge rundt i køkkenhavens sædskifte, og der skal helst gå 4-6 år mellem blodkløverens besøg i samme bed. Når blodkløver dyrkes sammen med andre grøngødningsplanter, kan den hurtigere komme tilbage til samme bed, men prøv om det kan være muligt at der går mindst 4 år mellem hvert besøg af blodkløveren.
