De potter med timian, dild og oregano som blev sået i starten af marts er vist ikke nok til årets forbrug, og jeg har derfor været i gang med at så endnu en omgang krydderurter, og denne gang bliver det i drivhuset i stedet for i vindueskarmen.
I starten af marts måned såede jeg de første krydderurter i krukker i vindueskarmen, men nu er det ved at være tid til at få de første plantet i drivhuset, og det blev persille og kørvel som skulle i sås i drivhuset.
Årets første portioner af timian, dild og oregano er nu blevet sået i potter, som er dækket af en hvid plastikpose, så de ikke kommer til at mangle fugt. Dilden skulle kunne sås direkte på voksestedet i marts måned, men eftersom det meste af min have har været bundfrossen, ville jeg starte op indenfor. Timian og oregano vil jeg kunne plante ud omkrig maj måned.
I dag har jeg valgt at forspire nogle Isop (Hyssopus officinalis, Rosa). Jeg har valgt at bruge en grilbakke, og fylde den med så og priklejord. Bakken blev fyldt til lidt under kanten, og så fugtede jeg jorden ved at gøre en svamp våd, og lade vandet dryppe stille fra svampen ned i jorden. Da hele jordoverfladen var blevet fugtet, tog jeg et nogle af de Isopfrø som jeg har fra froebutikken.dk. Disse dryssede jeg ud over jordoverfladen, så de var godt fordelt. Jeg tog lidt mere så og priklejord i hånden, og fordelte det i et tyndt lag over frøene. Laget skal helst ikke være meget tykkere end frøet selv. Til sidst tog jeg en plasticpose og pakkede bakken ind i. Dermed vil fugten ikke forsvinde fra jorden med samme hastighed som hvis jordoverfladen havde været helt fri. Bakken har jeg placeret i et sydvendt vindue i min stue, så frøene vil få varme fra radiatoren lige under vinduet, samt noget varme fra solen de dage hvor den kommer frem.
Den rosa blomstrende Isop (Hyssopus officinalis, Rosa) er en flerårig krydderurte som bliver omkring 60 cm høj. Isop er en god krydderurte i kraftige kødretter med tomater. Sommerfugle elsker isop, mens snegle og kålorme ikke kan lide den.
Isop kan forspires fra januar til april. Ved forspiring placeres frøet i fugtig jord, og dækkes kun lige med et meget tyndt jordlag. Efter forspiring, kan Isop plantes ud i maj måned. Isop kan også sås på friland fra maj måned.