Jeg fandt en fin troldhassel på tilbud som jeg måtte have med hjem. Jeg ved dog ikke helt hvor den skal placeres i haven endnu, så indtil videre får den lov til at stå og vokse lidt på terrassen.

Efeu stikling med rødder som er klar til udplantningTidligere skrev jeg en artikkel om efeustiklinger. Nu har mine efeu stiklinger fået lov til at stå længe nok, og nok også en del længere tid end nødvendigt, men nu blev der tid til at plante dem ud i jorden. Efeu planterne har fået nogle fine rødder som kan ses på billedet. Enkelte af efeu stiklingerne har fået lidt gullige blade, da jeg glemte at få hældt lidt vand til dem på et tidspunkt, men der gik heldigvis ikke så lang tid så efeu stiklingerne døde. Jeg har valgt at plante dem ud uden temperaturtilvending, da efeu er en stærk plante. Jeg kunne godt have brugt et par dage hvor jeg i dagstimerne stillede planterne ud, og så holdte dem inde om natten hvor temperaturen er endnu lavere, men jeg mener ikke at det er nødvendigt. Jeg skal nok fortælle hvis det går galt med udplantningen af mine nye efeu.

 

udplantet efeustiklingSom beskrevet i den første artikkel omkring at stikle efeu har vi fundamentsblokke rundt om vores terasse, hvori vi gerne vil have de nye efeu stiklinger til at vokse, så de på et tidspunkt kan komme til at skjule fundamentsblokkene helt. Vi har valgt efeu, da det er en plante som ikke kræver meget jord, og som breder sig hurtigt. Samtidig er efeu en plante som vi syntes er meget dekorativ.

Vores terrasse er plan, men det er resten af haven rundt om den ikke. Derfor har vi støbt fundamentsblokke fast til at holde fliserne på terrassen. De øverste 5-10 cm i fundamentsblokkene har vi fyldt med muldjord, og i denne jord vil vi gerne have efeu, som skal vokse ned ad fundamentsblokkene og til sidst skjule dem helt.

Der er flere måder at komme i gang med dette projekt, hvor den letteste vil være at købe efeuplanterne og plante dem. En lidt mere spændende måde er at lave stiklinger som efterfølgende skal plantes ud, og dette vil jeg nu prøve. Vores nabo har efeu i haven lige op mod vores grund. Noget af denne efeu havde fundet vej igennem vores hæk, og jeg kunne derfor klippe 2 efeugrene af. Grenene klipper jeg op i mindre stykker. Jeg klipper dem over lige under et af bladene, og sætter grenene i en potteskjuler med vand.

Nu er det bare at vente til at efue stiklingerne sætter rødder. Det er vigtigt at huske at vande efeu stiklingerne, så de ikke løber tør for vand.

Der findes også andre muligheder for hvordan man kan stikle efeu, men jeg har valgt den mulighed som jeg syntes passer bedst til mig.

En anden metode er at sætte stiklingerne i en krukke/potte med jord. Hvis man vælger denne løsning mener jeg at det vil være smartest at sætte efeu stiklingerne langs siden af krukken. Jeg har tidligere prøvet denne metode med buksbum, og det gik fint indtil jeg skulle have stiklingerne ud af potterne. Her knækkede de fleste rødder, selvom jeg prøvede så forsigtigt som jeg kunne, og dermed fik jeg ikke mange buksbum planter ud af dette.

En tredje metode at stikle efeu er at sætte dem direkte i jorden hvor de skal vokse, og så huske at vande dem. Sidste år forsøgte jeg med denne metode, og jeg kunne simpelthen ikke vande ofte nok i de varme perioder, hvilket betød af størstedelen af mine efeu stiklinger fra sidste år er gået ud. Med den lille smule jord der er plads til i fundamentsblokkene kunne jeg ikke få nok vand til at de kunne danne rødder og få væske nok.