Vores terrasse er plan, men det er resten af haven rundt om den ikke. Derfor har vi støbt fundamentsblokke fast til at holde fliserne på terrassen. De øverste 5-10 cm i fundamentsblokkene har vi fyldt med muldjord, og i denne jord vil vi gerne have efeu, som skal vokse ned ad fundamentsblokkene og til sidst skjule dem helt. Der er flere måder at komme i gang med dette projekt, hvor den letteste vil være at købe efeuplanterne og plante dem. En lidt mere spændende måde er at lave stiklinger som efterfølgende skal plantes ud, og dette vil jeg nu prøve. Vores nabo har efeu i haven lige op mod vores grund. Noget af denne efeu havde fundet vej igennem vores hæk, og jeg kunne derfor klippe 2 efeugrene af. Grenene klipper jeg op i mindre stykker. Jeg klipper dem over lige under et af bladene, og sætter grenene i en potteskjuler med vand. Nu er det bare at vente til at efue stiklingerne sætter rødder. Det er vigtigt at huske at vande efeu stiklingerne, så de ikke løber tør for vand. Der findes også andre muligheder for hvordan man kan stikle efeu, men jeg har valgt den mulighed som jeg syntes passer bedst til mig. En anden metode er at sætte stiklingerne i en krukke/potte med jord. Hvis man vælger denne løsning mener jeg at det vil være smartest at sætte efeu stiklingerne langs siden af krukken. Jeg har tidligere prøvet denne metode med buksbum, og det gik fint indtil jeg skulle have stiklingerne ud af potterne. Her knækkede de fleste rødder, selvom jeg prøvede så forsigtigt som jeg kunne, og dermed fik jeg ikke mange buksbum planter ud af dette. En tredje metode at stikle efeu er at sætte dem direkte i jorden hvor de skal vokse, og så huske at vande dem. Sidste år forsøgte jeg med denne metode, og jeg kunne simpelthen ikke vande ofte nok i de varme perioder, hvilket betød af størstedelen af mine efeu stiklinger fra sidste år er gået ud. Med den lille smule jord der er plads til i fundamentsblokkene kunne jeg ikke få nok vand til at de kunne danne rødder og få væske nok. |
Sådan laver jeg efue stiklinger
- Detaljer
- Terrassen
- 54109