Mine steviaplanter var blevet så høj og ranglet at de ikke kunne være i vindueskarmen længere uden at have persiennerne til at holde dem oppe. Det er hverken kønt eller praktisk, og derfor er steviaplanterne blevet klippet i små stiklinger af 10-20 cm.
De fleste af stevia bladene er pillet af stiklingerne, og skal nu tørre inden de skal knuses til et fantastisk sødende pulver. Stevia stiklingerne er sat i en potteskjuler med vand, så de nu kan få lov til at slå rod, ligesom sidst jeg lavede stiklinger af mine steviaplanter. Jeg beholder nok lidt af stiklingerne selv, men forventer at jeg kommer til at give de fleste af de nye stevia stiklinger væk, da jeg ikke har det store behov for en større steviaproduktion end jeg har på nuværende tidspunkt.
Hvis jeg på et tidspunkt udvider mit frugtbed så jeg får produceret mere frugt som kan bruges til at lave syltetøj, kunne jeg nok godt finde på at udvide antallet af steviaplanter, da smagen af syltetøj med knust stevia er suveræn.