Forår nu er det forår, Tekst og musik af Gitte Bøg |
Jeg husker denne sang som en af de bedste fra min tid i folkeskolen. Det er en dejlig ligetil og meget sigende sang, om tiden der nu kommer. Det bliver dejligt at følge havens udvikling igen i år, og jeg håber meget på at det bliver en mindst i lige så stor succes i år som sidste år.
Frøene er indkøbt fra frøbutikken, og nogle af dem er allerede kommet i jorden. Desværre er der ikke nogen i jorden udenfor endnu, men kun inde i vindueskarmen. Der er mange frø som skal sås i marts måned, og derfor er det jo nu at de skal indkøbes, hvis de ikke allerede er købt.
Forårsvejret har vi allerede fået lov at smage lidt på, og det bliver dejligt når det bliver lidt mere stabilt med varmen, så haven for alvor kan komme i gang.