Blå Congo kartofler plantet i spandeDe første blå Congo kartofler er nu plantet. Når jeg har læst omkring den blå Congo kartoffel, har jeg ofte læst omkring skimmel, hvilket har medført at jeg ikke har lyst til at have mine Congo kartofler til at stå i køkkenhaven med mulighed for at smidte mine andre kartofler. Når jeg nu har valgt ikke at have mine Congo kartofler i køkkenhaven, kan jeg jo lige så godt gå i gang med at plante dem på en anden måde, nemlig ved at plante kartoflerne i 20 liters spande, og opbevare disse i mit skur hvor der aldrig bliver under 5 grader. Dermed kan kartoflerne komme i gang med at producere fine nye blå kartofler til os.

Jeg har været en tur i kompostbeholderen og grave fint kompostjord frem, men for at sikre mig at temperaturen ikke var for lav, tog jeg de 3 spande med kompostjord ind, så det fik noget varme inden kartoflerne kom i. Jeg har lagt to Congo læggekartofler i hver spand, da jeg mener at disse 20 liters spande godt burde kunne rumme to kartoffelplanter.

Når vejret bliver lidt bedre vil jeg flytte mine spande ud i drivhuset, hvor de får lov til at vokse til færdige blå Congo kartofler.