I år vil jeg afprøve en ny metode til at fremdyrke ekstra tidlige kartofler. Kartoflerne skal som tidligere år forspire inde inden de skal ud i køkkenhaven. Kartoffelbedet bliver holdt varmere end resten af haven ved at være godt dækket af grangrene. Denne del er dog ikke så vigtig i år, fordi jorden bliver gravet væk.

Når det bliver tid til at lægge de tidlige kartofler, vil jeg i den første del af bedet grave 60 cm ned. Det øverste jordlag gemmer jeg i en bunke, så jeg kan lægge det øverst igen. De nederste 30 cm af hullet bliver fyldt med noget af det hestemøg der nu bliver brugt som jorddække i køkkenhavebedene. Ovenpå hestemøget skal der strøs 5 cm jord, og yderligere 10 cm hestemøg, 5 cm jord og 10 cm hestemøg. Nu er bedet i niveau med resten af jorden, hvilket passer godt, da jeg gerne vil have hævet overfladen i køkkenhavebedet så det øverste jord som er blevet lagt til side, kan nu fordeles øverst.

Kartoflerne lægges nu ovenpå jorden, og der fyldes en godt omdannet kompostjord over kartoflerne, så de allerede er hyppet fra starten af. Ovenpå jorden lægges nogle grangrene, som er med til at holde jorden fri fra luftens kulde, og over grangrenene lægges klar plastik. Dermed er der dannet et godt isolerende lag over kartoflerne, så varmen fra komposteringen af hestemøget, ikke bare forsvinder op i luften, og samtidig vil solens varme blive holdt nede ved jorden i længere tid.

Hestemøget i bunden af hullet er i gang med at kompostere, hvilket danner masser af varme, som kartoflerne har brug for, men samtidigt forbruger komposteringsprocessen også en masse kvælstof indtil komposteringen er færdig, hvorefter de frigives igen. Kartoflerne har også brug for kvælstoffet, men kan ikke vente til processen er færdig, så derfor er den kvælstofholdige kompostjord øverst.

Der går nogle måneder endnu inden jeg får svar på om det har været en god eller dårlig løsning til fremdyrkning af ekstra tidlige kartofler, men svaret fra køkkenhaven skal nok komme frem her på begynderhaven.