Nu er min chili blevet så stor, så den er begyndt at sætte blomster, og for at sikre at der kommer masser af chilier på planten i år, har jeg nippet de første blomster af.
Hvis man ikke nipper de første blomster af sine chiliplanter, risikerer man at frugtsætningen vil gå i stå, og man vil ikke få så mange chilier, som man ellers kan få ved at fjerne de første blomster. Jeg regner med at fjerne de første 5-10 blomster på min chiliplante, så der er lidt arbejde endnu, da der i dag kun var 2 små blomster.
Jeg regner med at jeg i starten af maj måned, skal have plantet mine chiliplanter ud i drivhuset, hvor de skal stå i en kapilærkasse sammen med peber og snackpeberplanten.