Kært barn har mange navne, og denne type af bed har rigtigt mange. Højbedmetoden, etagegravet bed og reolgravet bed, den biodynamiske intensive metode, den franske metode, den kinesiske metode, og metoden har sikker også andre navne.

Jeg vil her holde mig til Højbedsmetoden, hvor navnet beskriver meget godt hvad det går ud på. Metoden har været meget brugt tæt på store byer, hvor jorden har været dyr at købe, og man derfor har haft mindre plads til at dyrke større mængder grønsager.

Lav et højbed til køkkenhaven med højbedmetoden.
Når man vil lave et køkkenhavebed efter højbedsmetoden, skal man først finde placeringen til højbedet. Jo mere sol der vil være i højbedet, jo bedre udbytte giver det. Højbedet må højst være 1½ meter bred, så man altid vil kunne nå ind til midten af højbedet uden at skulle betræde det. Længden af højbedet kan være ubegrænset, men eftersom man ikke kan gå over højbedet, vil det være en god idé ikke at lave højbedet for langt, så man let kan komme over på den anden side. Hvis højbedet laves smallere end de 150 cm, børl det være fordi man ikke kan nå til midten af højbedet, eller fordi pladsen i haven ikke tillader en bredere højbed.

Alt afhængig af hvad der er hvor bedet er, skal der gøres forskellige ting. Hvis der er et jordlag uden græs eller andre planter er det bare med at komme i gang, men er der en græsplæne skal man være specielt opmærksom på at få græstørvene mindst et spadestiks dybde ned i jorden. Står der buske eller træer, skal de graves væk først. Højbedet markeres evt. ved at sætte en stolpe i jorden ved hvert hjørne, og herefter trække en snor rundt om stolperne, får du hurtigt en firkant som er let at grave efter. Midten af højbedets bredde kan også markeres, og dermed er det lettere med det sidste jord der skal graves.

Fordel først et godt lag organisk gødning på arealet hvor højbedet skal være. Herefter graves en rende på et spadestiks bredde, i halvdelen af højbedets bredde op, så jorden ligger for enden af højbedet. Når renden er gravet, bruges en greb nede i bunden af renden til at løsne jorden i endnu et spadestiks dybde. Nu skal den næste rende på et spadestiks bredde graves, og jorden herfra smides over i den første rende, så den bliver fyldt op, og med løst jord. Hvis jorden er klumpet sammen, er det vigtigt at få den godt løsnet. Når jorden fra rende to er i rende et, vil man se at jorden fylder mere end den gjorde før, og det gør den fordi der er kommet mere luft i jorden, og dermed vil man kunne se starten til højbedet. Jorden i bunden af rende to løsnes med greben, og så er det videre til rende tre. Gravearbejdet fortsættes til man komme ned til enden af højbedet, og fortsættes så på den anden halvdel af højbedet, hvor jorden fra den første rende smides over i den sidste rende i første halvdel. Når man kommer ned til enden i den anden halvdel af højbedet, ligger jorden fra den første rende klar til at blive smidt ned i den sidste rende, og højbedet er nu færdiggravet. Hvis man gerne vil have et endnu bedre resultat, kan der graves en eller flere gange på samme måde igennem højbedet, så jorden bliver endnu løsere. Den vigtigste regel i højbedmetoden er nu at det er forbudt at træde på jorden i højbedet efter det er færdiggravet.

Hvorfor bruge højbedmetoden
Ved at grave jorden meget løs, giver det meget bedre mulighed for planternes rødder til at udnytte pladsen ned i bedet, og dermed vil man kunne plante meget tættere end i en normal køkkenhave. Udover at pladsen ned i jorden udnyttes, går der heller ikke plads til spilde til at skulle kunne gå mellem rækkerne, og undersøgelser fra Californien viser at en køkkenhave som er dyrket ud fra højbedmetoden giver 4 gange så stort udbytte som i en traditionel køkkenhave. En fordel mere ved højbedmetoden er at grønsagerne kan sås så tæt så der bliver lukket helt af for lys nede i bunden af bedet, og dermed har ukrudtet ikke særlig gode vilkår, og dermed vil lugning af ukrudt blive meget begrænset.

Flere højbede ved siden af hinanden.
Hvis der skal være flere højbede ved siden af hinanden, skal der anlægges små stier mellem højbedene. Stiernes bredde skal være så smalle som muligt, men der skal dog være plads til at man kan få en trillebør med rundt mellem højbedene. Stierne bør ikke bestå af græs eller jord, da græsset hurtigt vil bredde sig ind i højbedet, og jorden bliver sjappet i regnvejr. I stedet kan man bruge de sten som man finder mens højbedet graves, eller også kan der bruges træflis eller hvad man ønsker sig.

Pasning af højbedene
Nogle mener at højbedet skal graves igennem efter højbedmetoden hvert år, mens andre siger at det ikke er nødvendigt, så længe at bedet tilføres et godt lag kompost eller møg en gang årligt. Det øverste lag jord kan let løsnes med en greb inden der sås nye grønsager. Hvis der har været benyttet grøngødning i højbedet, skal jorden gennemarbejdes noget mere, så alle grøngødningsplanterne kommer godt ned i jorden.

Når der tilføres møg eller kompost til højbedet hvert år, vil højden af bedet vokse, og så kan man lade kanten af højbedet skråne ud mod stierne. Nogle bygger støttemure om deres højbede, men disse støttemure er ikke nødvendige.

Såning i højbede
Hvis man ikke kan nå ind til midten af højbedet når man skal så, kan man tage en stor plade og ligge den på højbedet, og bruge den til at sidde på, så vægten bliver fordelt over et meget større areal. Grønsagerne sås meget tættere, og faktisk så tæt så de kommer til at dække alt jorden. Den bedste måde at så på er at lave små trekanter, som kan ses på illustrationen.