Nu skete det uundgåelige. Vores have blev invaderet af den store blå og sorte cirkel, som ses i mange haver rundt om i landet. Vores datter elsker at hoppe på trampolin, og det lykkes da også ofte at få lov at hoppe hos de naboer som har en trampolin i haven.

Men nu hvor nummer 2 er på vej, skal der være lidt mere at hygge sig med i haven hen over sommeren, og derfor blev det nu tid til at trampolinen kom ind i vores have. Som tidligere springgymnast, værdsætter jeg også trampoliner, og jeg har længe selv ønsket en trampolin i haven.

Jeg er ikke vild med de høje trampoliner som står rundt omkring, og jeg er slet ikke vild med det net som er spændt rundt om. Udover at jeg syntes nettet er grimt, har jeg også ladet mig fortælle at det er en falsk trykhed. At der sker lige så mange skader med net som uden, og at de skader der sker med net oftere går ud over ledbånd og korsbånd.

Alternativet til nettet er at grave et 50-90 cm dybt hul med en diameter på ca. 4 meter, hvilket er rigtigt meget jord som skal graves væk. Flere steder på vores grund er der ikke ret meget jord før man kommer ned til noget som minder meget om stabilgrus, hvilket gør graveopgaven til en meget hård opgave, og derfor har vi ikke tidligere fået trampolinen ind i haven.

Nu er trampolinen i haven, og der er masser af timer med leg og motion i en havetrampolin. Vi har valgt ikke at grave, og ikke at have trampolinen så høj som den kan, hvilket betyder at det kun er for de mindste børn. Det er planen at vi i år kan prøve at flytte trampolinen lidt rundt i haven for at finde ud af hvor den passer bedst ind, og så grave den ned til næste sæson.