Jeg har valgt at have en dahlia (georgine) i en krukke ved vores fordør. Navnet på dahliaen har jeg desværre glemt, men det er en dahlia af typen pompon. At have en dahlia i en krukke er ikke noget af det letteste, så selvom den ser flot ud, vil jeg ikke anbefale dem til personer som ikke kan vande dahliaen hver dag.
Når blomsterne begynder at visne klipper jeg blomsterhovederne af, hvorefter de nye blomster hurtigt springer ud. Dermed er det meget få dage i løbet af sommeren at min dahlia står uden blomster.
Dahlia roden kan ikke tåle frost, og derfor graver jeg den op af krukken til efteråret. Dahlia roden ligger jeg til tørre så den er klar til at blive udplantet igen næste forår.