- Detaljer
- Byg-selv-projekter
- 3673
På nordsiden af huset er der lavet en gangsti. Da grunden ikke er vandret, bliver denne gangsti holdt på plads af fundamentsblokke. Lige nedenfor gangstien, er der blevet en super plads til en sandkasse. Det er med vilje at vi har valgt nordsiden af huset, da størstedelen af sandkassen så vil være i skygge i de varmeste timer på dagen, og der dermed bliver en dejlig kølig legeplads.
Arbejdet med at bygge sandkassen startede med at grave jorden væk der hvor sandkassen skulle være. Da jorden var gravet væk, smed jeg en smule støbemix i bunden af hullet. Jeg valgte støbemix da jeg havde en lille rest fra et tidligere projekt. Ovenpå lagde jeg nogle gamle fliser som jeg havde gemt til dette projekt. Fliserne danner bund i sandkassen, og gør at der ikke kan graves så dybt så jord og sand bliver blandet.
I 3 af hjørnerne gravede jeg ca. 60 cm med et pælebord, og satte hjørnestolper i. Havde jeg ikke haft fundamentsblokkene til at danne ramme på to af siderne i sandkassen, havde jeg også sat i stolpe i det sidste hjørne.
Mellem stolperne monterede jeg trykimprenerede teressebrædder. Jeg brugte 3 i højden, samt et ovenpå. Dermed vil sand og jord heller ikke kunne blandes fra siderne af sandkasssen, og der er blevet en lille kant som kan bruges til at sidde på, eller til at stille sandkager på.
For at få mere plads til sandkager og lignende, byggede jeg et bord i midten af sandkassen. Jeg skruede en klods ind i fundamentsblokkene, samt skruede et brædde ind i kanten på sandkassen. Ovenpå disse placerede jeg 3 brædder ved siden af hinanden, og fik dermed lavet en bordplade.
For at holde katte væk fra sandkassen har jeg plantet citronmelisse og citrontimian i toppen af fundamentsblokkene. Katte skulle ikke kunne lide citronlugten, så derfor burde citronmelissen og citrontimianen kunne holde kattene væk fra sandkassen.