Hvor kommer pastinak fra?
Pastinak har været kendt i Danmark siden ca. år 1600, og den er kommet hertil fra landene omkring middelhavet. Pastinak tilhører skærmplantefamilien ligesom bl.a. gulerod og persille. Første år danner pastinak den rod som vi bruger i madlavningen, og hvis den får lov at overvintre, vil den andet år sætte blomster, som senere giver frø.

Pastinak er også i familie med bjørneklo, og indeholder ligesom bjørnekloen giftstoffet psoralen, men i mindre mængder end i bjørnekloen. Derfor anbefales det at vaske huden grundigt og afskærme den fra solen hvis man får stænglernes saft på huden.

Udover at blive dyrket til madlavningen, vokser pastinak også vildt i naturen herhjemme.

Hvornår og hvordan skal pastinak sås og høstes?
Pastinak spirer ved 4 grader, og kan sås direkte i køkkenhaven fra marts måned og frem til starten af juni. De pastinakker som sås tidligst, vil naturligt også være dem som bliver størst og grovest.

Hvis man har meget leret jord, bør den jordforbedres grundigt med komposteret stalddyrsgødning og kompostjord, da det kan være problematisk for pastinakkens spireevne med den meget tunge lerjord. I stenede jorder vil pastinakken blive forgrenet, men hvis den ikke dyrkes med henblik på salg, kan den sagtens dyrkes her, da det ikke ellers ændrer på pastinakken.

Når pastinakspirerne kommer frem efter ca. 3 uger, kan man begynde at jorddække med kompost rundt om planterne, og på den måde bekæmpe ukrudt samtidig med at jorden gødes. Pastinak kræver nemlig lidt gødning, men ikke frisk stalddyrsgødning, da det kan være med til at give forgrenede pastinakker.

Dyrkes pastinak i bede vil de kunne sås med en planteafstand på 10-25 cm afhængigt af hvor store rødder man ønsker. I køkkenhaver med rækker, bør der være ca. 50 cm mellem rækkerne og 10 cm mellem planterne.

Pastinakken kan høstes fra september måned, men får en ekstra skarp smag, hvis rødderne får lov at få en smule frost inden de høstes. Pastinakken tåler frosten, og kan stå ude hele vinteren. Toppen af roden, skal dog være dækket af jord, da der ellers kan opstå frostskader. Man kan også grave den op, og opbevare den i fugtigt sand et køligt sted.

Hvis man lader pastinakken blive i jorden vinteren over, bør man jorddække med et tykt lag blade eller lignende, så man kan holde jorden frostfri, så man kan grave pastinakken op. Omkring slut marts – start april, vil pastinakken begynde at sætte blade igen, og når den begynder på det, bliver rødderne uinteressante i køkkenet.

Hvilke planter er gode ved siden af pastinak?

  • Hvidløg
  • Løg
  • Porre
  • Salat
  • Ært

Hvilke planter er dårlige ved siden af pastinak?
Kendes pt. ikke.

Hvilke sygdomme og skadedyr er pastinak modtagelig overfor?
Gulerodsfluen angriber pastinak ligesom den angriber gulerødder. Den kan undgås ved at sætte et lille hegn rundt om bedet hvor der dyrkes pastinak og gulerødder. Gulerodsfluen flyver nemlig meget lavt, lige over jorden, og vil ikke finde frem til pastinakkerne hvis de er hegnet inde.

Ved at anvende et sædskifte på 4-5 år, vil der stort set ikke være nogen sygdomme som rammer pastinakken.

Hvilke forskellige sorter findes der af pastinak?

  • Guernsey Half Long
  • Halblange Weisse
  • Harris Model
  • Hollow Crown
  • Student
  • Tender and true
  • White Gem

Pastinak i madlavningen
Pastinak kan bruges i mange forskellige retter i køkkenet. Smagen er god til supper, men passer også godt som revet pastinak i kødsovs. Den kan skæres i skiver på langs og steges på panden, eller koges med kartofler eller andre rødder til mos. Den kan bruges til råkost, som ovnbagt eller i gule ærter.

Begynderhavens erfaringer med pastinak
Pastinak er en dejlig grønsag i køkkenhaven. Den er ofte blevet sået for tyndt, da der har været flere frø som ikke har spiret. Derfor anbefaler vi at så rimelig tæt, og bagefter tynde ud. Det kan godt være lidt besværligt at luge ukrudt i starten, da der går lang tid fra såning til spirerne er fremme og tydelige, men når først pastinakken begynder at vokse, kræver de ikke ret meget pasning, så alt i alt en god grønsag til køkkenhaven. Vi bruger pastinakkerne fra omkring oktober til april, og dermed vil vi begynde at have nyt frisk grønt i haven, når pastinakkerne slipper op.