SteviaJeg har i længere tid haft stor glæde af mine stevia planter, som har givet godt til madlavningen, og som har pyntet fint i vindueskarmen. Stevia planten er en dejlig plante, og jeg har ivrigt formeret stevia planten.

De mange formeringer af stevia planten har resulteret i at jeg har haft mange flere planter end jeg selv har haft plads til, og derfor har venner og familie fået nogle af planterne. For ca. 2 måneder siden begyndte jeg at få tilbagemeldinger om at stevia planterne døde, og nu er der ikke nogen af mine planter tilbage. Alle mine egne planter er døde, og de stevia som jeg har givet væk, er nu også væk.

Hvad grunden er til at alle planterne dør på samme tid, ved jeg ikke, men måske fungerer stevia på samme måde som bambus. Jeg er ikke helt sikker på fakta i historien om bambus, men det skulle være noget med at bambus blev ført til europa som en plante. Denne ene bambusplante blev så formeret til alle de planter som i lang tid blev solgt i Europa. En bambusplante lever i X antal år, hvilket betyder at alle de planter som er blevet til ud fra den ene som blev ført til europa, døde og visnede på ca. samme tid.

Det er jo meget tæt på at det er det samme som er sket for mine stevia planter, som alle er visnet og døde inden for ganske kort tid. Om stevia fungerer som bambus, ved jeg ikke, men jeg syntes at det er påfaldende at så mange planter, der passes af mange forskellige mennesker, og står godt fordelt i store dele af landet, pludseligt dør alle samme.