Så er der gravet et nyt kartoffelbed ved køkkenhaven og drivhuset. Pladsen foran drivhuset har der været græs indtil nu, men ved at vende græstørvene som jeg gjorde da køkkenhaven skulle lave lidt bredere, har jeg fået lavet et fint bed til de sene kartofler.

Efter at alle græstørvene var vendt og jorden var løsnet fordelte jeg noget af det champignonkompost som jeg har hentet til den nye mistbænk. Dermed er der tilført godt med naturligt gødning til bedet som bare venter på at de sene kartofler skal lægges lidt senere på sæsonen.