De potter med timian, dild og oregano som blev sået i starten af marts er vist ikke nok til årets forbrug, og jeg har derfor været i gang med at så endnu en omgang krydderurter, og denne gang bliver det i drivhuset i stedet for i vindueskarmen.

De 12 rum som jeg ikke brugte da jeg såede kørvel kunne nu bruges til at så mere timian, dild og oregano i. Plantekassen blev pakket ud af plastikposen og rumene blev fyldt med så og priklejord. Jorden blev fugtet, og frøene strøet ud over inden en tyndt lag jord blev lagt over frøene fra krydderurterne. Herefter blev plantekassen igen pakket ind i plasticposen så fugten bliver holdt i jorden.

Jeg har stadig lidt timian planter til at stå rundt omkring i haven fra sidste år, så nu skulle timianforbruget helst være godt sikret, og det samme med dild og oregano.