I slutningen af april lavede jeg et sats med mine græskar og squashplanter, som blev plantet ud i køkkenhaven. Nogle dage efter kom nattefrosten, og tog livet af de fleste af dem, og resten ser heller ikke for gode ud, men ser dog ud til at vokse videre.

Derfor har jeg nu været i gang med at så nogle nye frø direkte i køkkenhaven. Disse frø har jeg sået på samme måde som majsene, hvor jeg har placeret et stort glas over frøet, så frøene får deres eget lille minidrivhus.

Jeg regner også med at jeg vil sætte lidt flere græskar og squash frø til forspiring indendørs, så jeg har lidt ekstra til udplantning hvis de sidste planter ikke ser ud til at komme sig.