Begynderhaven.dk - haven på nettet

 
Køkkenhave
Bede
Årets gang
Andet
Nyhedsbrev
Der vil ca. blive udsendt et nyhedsbrev hver måned

Frøbutikken - Frø til hele haven

BOXIT Opbevaring

Kridtvejsplanter - Læggekartofler til haven

Vores Nye Hus

Algebehandling og algerens af tag, fliser og facade

Dyrk haven økologiks
Weber Q3000 test PDF Udskriv Email
Tirsdag, 13. maj 2014 09:26

Gasgrillen Weber Q3000 har været i test, og er overordnet godkendt. Ja faktisk er grillen lidt mere end godkendt, da det er en rigtig god grill med gode muligheder for tilberedning af mad.

Weber Q3000 er den størst af grillerne i Q-serien, og er i denne omgang testet uden de mange forskellige produkter der kan tilkøbes som tilbehør til gasgrillen.

Da det er en stor grill medfølgende stativ leveres Weber Q3000 gasgrillen i en stor og på ingen måde handy papkasse, men med en trillebør lykkedes det at transportere grillen fra den nye trailer og om til terrassen.

Selvom det blæste en del da Weber Q3000 gasgrillen blev pakket ud og skulle samles, var det ikke det store problem. Vejledningen blev sat i klemme så den ikke blæste væk, og det var ganske simpelt at følge trin for trin så grillen blev samlet korrekt, og uden at man står tilbage med halvdelen af skruerne uden at vide hvor de skulle have været.

Gasflasken blev monteret, og her har vi valgt en 5 kg. Letvægts gasflaske selvom både gasflasken og opfyldningen af gassen bliver dyrere.

Jeg har fået lov til at arve en 11 kg gul gasflaske til grillen også, så vi altid har gas på lager hvis det skulle slippe op i den ene gasflaske.

Da Weber Q 3000 var samlet var det tid til at prøve den af, og den er blevet testet til tilberedning af flere forskellige retter.

Grillen blev nemt tændt og der kom hurtigt meget varme på. Vi startede med at grille pølser og brød, og fandt ud af at som uerfaren gasgriller skal man passe lidt på varmen. Pølserne og brødene blev dog rigtigt gode efter en tur på grillen, og uden at de blev sorte som vi ellers ofte oplever med kulgrillen.

Under Weber Q 3000 grillen og over gasflasken er der monteret en bakke som kan opsamle fedtstof. I bakken kan man ilægge en engangs-alubakke, hvilket er ganske godt tænkt, men det var ikke helt så godt i praksis. Som tidligere nævnt blæste der noget da grillen blev pakket ud, og det resulterede i at alubakken blæste væk.

Efter at have prøvet at grille det simple med pølser og brød skulle Weber Q3000 gasgrillen også testes til noget lidt mere avanceret. Vi købte en ribbenssteg som kom på grillen med indirekte varme. Fruen i huset er kok, så hun fik lov til at styre grillen. Hun havde lidt svært ved at tyde signalerne varmestyrke knapperne, så til at starte med blev der ikke varmt nok, og da der så blev skruet op, blev der nok lidt for varmt.

Fadet som ribbensstegen stod i er ikke længere anvendeligt til at servere i, da det er blevet sodet godt og grundigt til, faktisk så meget så vi ikke kan vaske det helt hvidt igen. Nogle af sværene på stegen blev fine men ca. halvdelen blev noget bløde og stegen smagte helt som den skulle.

Vi har også prøvet at lave pandekager, bacon og kylling på grillen, og det er alt sammen gået ganske godt og med smagsresultater som der på ingen måde kan klages over.

Alt i alt har det været gode resultater vi har fået ud af at lave mad på Weber Q 3000 gasgrillen, og med lidt mere erfaring, vil de sidste ting også komme til at flaske sig så grillen kan benyttes til at fremstille fantastiske madretter med gode grønsager fra køkkenhaven.

Fordele ved Weber Q 3000

En af de store fordele ved Weber Q 3000 frem for den kuglegrill som vi normalt har benyttet os af, er tiden der går med at tænde op og slukke ned. I løbet af ganske få minutter er grillen varm, og når vi er færdige med at spise er grillen kold igen og klar til at blive rengjort.

Vi har brugt Weber grillrens til gasgrill som er blevet sprøjtet på, hvorefter der er hentet en balje vand og en svamp. Grillrensen får lov til at virke de få minutter som det tager at fylde vand i baljen, og så er det nemt at rengøre risten og indersiden af grillen.

  • Hurtig varme
  • Hurtig afkøling
  • Skal du bare grille et par pølser går det hurtigt og du skal ikke vente på kullene bliver varme først.
  • Nem rengøring
  • Mulighed for at lave mere avanceret mad
  • Det er muligt at tilkøbe alverdens gadgets til gasgrillen

Ulemperne ved Weber Q 3000

En af de ulemper vi har oplevet ved at anvende Weber Q 3000 gasgrill i stedet for vores ovn i køkkenet er når man har ungerne rendende omkring fødderne, er det noget lettere at tænde for ovnen på 200 grader end det er at sjusse sig frem til hvor gasgrillen skal stilles for at opnå den ønskede temperatur. Det kræver lidt mere fokus på madlavningen, hvilket også er fornuftigt men ikke altid realistisk i en hverdag som også er fyldt med mange andre gøremål.

En anden ting som man skal huske at tænke over når man griller er at der ofte er længere fra grillen og til det sted hvor man kan stille varme fade fra sig, så de tynde grydelapper som fungerer fint i køkkenet er måske ikke gode nok til at holde varmen væk i så lang tid som det tager at gå fra grillen og ind i stuen.

  • Lidt besværligt at styre en ens temperatur
  • Der kan være brug for større grydelapper for at kunne bære de varme fade fra grilllen.

Testen af Weber Q 3000 er gået rigtigt godt, og det er bestemt en gasgrill som kan anbefales.

Senere er det planen at der skal testes nogle af de forskellige tilbehørsprodukter som er lavet til Weber Q3000 gasgrillen.

Er du interesseret i at købe en Weber Q 3000 gasgrill kan du købe den i Silvans webshop og få den leveret hjem til dig.

Der vil løbende komme flere opskrifter her på begynderhaven over retter som er gode at tilberede på en Weber Q 3000 grill.

Weber Q3000 specs

Produkttype: Gasgrill
Modelnavn: Weber Q3000
Låg: Ja
Låg/bund materiale: Aluminium
Barbeque område: 65 x 46 cm
Grillareal: 63 x 45 cm
Stegeområde: 65 x 46 cm
Gastype: LP
Hovedbrænder BTU: 21,000
Grillrist: PECI
Antal brændere: 2
Bundhylde: Ja
Justerbar termostat: Ja
Bord inkluderet: Ja, 2 stk.
Materiale: Rustfrit stål
Farve: Sort
Højde: 52 cm
Bredde: 74 cm
Dybde: 98 cm
Udvendigt samlet mål - Bredde: 140.3 cm
Udvendigt samlet mål - Dybde: 76.2 cm
Udvendigt samlet mål - Højde: 140.9 cm
Vægt: 37,60 kg
Hjul: Ja
Antal redskabsholdere: 3 stk.
Producentens Varekode: WEBQ3000

Senest opdateret: Mandag, 27. februar 2017 14:56