DrivhusDrivhuset har stået i haven i 1½ år nu, og hidtil har vi ikke haft problemer med blæsten. I den sidste storm var der dog 3 ruder der blev blæst ud. To firkantede og et trekantet stykke drivhusglas lå på jorden og var gået i mange stykker.

Det krævede noget stille og rolig oprydning, så jeg kunne få fjernet så meget glas som muligt fra jorden, så vi ikke kommer til at træde små glasskår op i foden når vi går rundt i bare tæer i køkkenhaven.

De to firkantede drivhusglas var fuldstændigt ødelagte, men det trekantede stykke drivhusglas som var det stykke der sad øverst, og dermed må være det der er faldet længst ned, havde ikke taget skade, hvilket jeg syntes virker lidt underligt. Men da det er lettere at finde de firkantede drivhusglas til salg på nettet, er jeg da meget glad for at det var de firkantede drivhusglas, og ikke det trekantede som var gået i stykker.

De 3 stykker glas som var blæst ud, var de 3 stykker som sidder til venstre for døren på billedet.

Jeg har fundet et sted på nettet der skriver at de har næsten alle størrelser drivhusglas til 25 kr. pr. stk. hvilket jeg syntes lyder billigt. Derudover kører jeg lige forbi stedet om torsdagen, så jeg syntes ikke at det kan passe bedre. Billigt drivhusglas uden rigtigt at skulle ud og køre for det.