Sidste år fik jeg tage lidt frø fra nogle forskellige valmuer, som jeg har opbevaret sammen med mine andre frø, så jeg kunne komme til at så dem i år. Det er nu blevet gjort, og frøene er blevet fordelt rundt om i staudebedet i et par millimeters dybde.

Valmuefrøene er fra de traditionelle orange-røde valmuer som ofte ses i vejkanter og på marker, men også fra en lyseblå valmue, som jeg havde fået ind i haven med en spand jord sidste år.

Frøene er godt fordelt, så der kommer valmuer flere steder i staudebedet, og kommer der for mange, er det jo bare med at komme ud og fjerne dem inden de bliver alt for store.