FuchsiaI går var jeg på besøg hos mine forældre, og udover et hyggeligt besøg, gav det også lidt afkast til haven. Min mor havde haft held med at formere nogle fuchsia, og syntes at jeg skulle have en af dem med hjem ganske gratis til plantepyramiden på terrassen.

Sidste år havde jeg også en fuchsia i min plantepyramide, men det lykkedes mig ikke at overvintre den, så det er dejligt at jeg nu har fået mig en ny fuchsia, og så endda uden at skulle have penge frem til den.

Blomsterne på en fuchsia er meget pæne, og det kommer til at se godt ud sammen med de andre blomster i plantepyramiden.