Citronmelisse, Citrontimian og citronduft generelt holder katte væk og giver en kattefri sandkasseDa min datter var ganske lille byggede jeg en sandkasse til hende, så hun kunne få hendes egen lille legeplads ude i haven, og sandkassen er blevet flittigt benyttet siden. Den første tid var det ikke meget hun kunne i sandkassen, men hun elskede at sidde der med hendes mor og far. Nu er hun på besøg i sandkassen hver dag, hvor der bliver lavet sandkager på stribe.

En af de ting vi var lidt bekymrede over da sandkassen skulle anrettes var de katte som ofte er på besøg i haven, men det ser ud til at være et godt råd jeg fulgte da jeg byggede sandkassen, for jeg plantede citronmelisse og citrontimian omkring sandkassen, da det skulle give en kattefri sandkasse. Katte kan ikke lide citronduften, og de går derfor udenom sandkassen. Vi har i hvert fald aldrig set en kat i sandkassen, og vi har heller ikke fundet noget afføring i sandet, så vi er begyndt at tro på at det gode råd faktisk holder vand.

Udover at holde kattene væk, er citrontimian og citronmelissen også nogle gode krydderurter som vi flittigt bruger i madlavningen, så det er et stort hit i begynderhaven med disse krydderurter i haven.