HækkeklipperDer findes mange forskellige varianter af hækkeklippere, både mht. størrelse og hvor hækkeklipperen får sine kræfter fra.

Hækkeklipper med batteri
Disse hækkeklippere er ofte lette, og har en høj grad af bevægelsesfrihed. Hvis man investerer i et godt mærke, vil man også få en stærk nok hækkeklipper til de fleste almindelige haver. Den batteridrevne hækkeklipper gør det også nemt at klippe hæk i kolonihaver, hvor det nogle steder kan være besværligt med el.

Hækkeklipper med ledning
Disse hækkeklippere er også lettere end de benzindrevne, og giver derfor ikke så tunge løft, hvilket er en stor fordel hvis man skal klippe meget hæk. Ledningen gør at man ikke har helt den samme bevægelsesfrihed som med den batteridrevne og den benzindrevne hækkeklipper, og den gør at man skal have ledninger med hele vejen rundt i haven. Hækkeklippere med ledning er generelt stærkere end de batteridrevne, men ikke helt så stærke som de benzindrevne hækkeklippere. Hækkeklippere med ledning vil være stærke nok til stort set alle almindelige haver.

Hækkeklipper med benzin
Disse hækkeklippere er de tungeste hækkeklippere, men de har tilgengæld også en meget kraftigere motor end de andre typer. Hækkeklippere med benzinmotorer kræver mere vedligeholdelse end de andre, og den større vægt, gør at man skal overveje meget om man har behov for den ekstra kraft inden man køber en benzindrevet hækkeklipper.

Det er en god idé at sikre sig at hækkeklipperen har en sikkerhedslås, så der kræves mere end et enkelt tryk at starte den. Samtidig bør hækkeklipperen også have afskærmning, så hænderne er beskyttet under brug.

Størrelsen af hækkeklipperen skal passe til formålet, og man skal derfor vide hvor store hække der skal klippes inden man køber en hækkeklipper. Hvis man køber en for lille hækkeklipper, kan man være nødt til at skulle bruge en stige eller andet for at klippe det øverste af hækken, hvorimod man med en lidt større hækkeklipper, ville kunne have undgået dette.