Nu er det snart nytår, og det er ca. et halvt år siden jeg sidst har ladet høre fra mig. Det er der flere årsager til, og de vigtigste årsager er heldigvis positive. Jeg er blevet far for anden gang, og det kræver noget tid med 2 børn. Det har blandt andet betydet at nogle ting er blevet nedprioriteret lidt, og her er det specielt gået ud over haven og begynderhaven.dk 

 

Nu er det dog ved at være dagligdag igen, og længslen efter haven er begyndt at melde sig. Det er jo også snart tid at få planlagt haven for 2014, så der kan komme fart over feltet.

I løbet af 2013 har vi fået bygget en dejlig stor carport, og køkkenhaven har givet rimeligt godt selvom den ikke er blevet passet som den plejer. Vi har stadig godt med bønner i alle mulige farver, men resten af grønsagerne er blevet brugt op.