Design din have af Nina Ewald og Birgitte BuschNina Ewald og Birgitte Busch har lavet den rigtig gode bog "Design din have" som giver masser af inspiration til hvordan man kan indrette sin have, afhængig af hvilken stil man gerne vil opnå. Der er forklaringer på hvordan man kan kombinere sten, planter, møbler osv. i haven for at danne en helhed. Havens farver bliver der også fortalt om, og hvordan man kombinerer dem for at skabe forskellighed i haven.

Der er gode tjeklilster i bogen, som er værd at bruge i forbindelse med anlægning eller omlægning af haven, og der er mange flotte billeder som giver inspiration til egen have.

Bogen er værd at købe, også selvom man ikke planlægger at omlægge sin have, da man sagtens kan finde inspiration til små ændringer i haven, som måske kan give en helt ny have.

På bagsiden af bogen Design din have står der:
Planlæg og indret haven, så den passer lige præcis til familien. For første gang udkommer en dansk havebog, der trin for trin gennemgår processen at designe en have.

Design din have er en ny og anderledes havebog fyldt med inspiration, faktuelle tips og praktiske anvisninger. Den indeholder en mængde instruktive tegninger samt mere end 200 inspirerende fotografier fra haver til leg og afslapning, til blomsterelskere, til entusiaster, der er vilde med havearbejde, og til dem, der ønsker sig en have, der ’passer sig selv’.

Bogen fortæller om hele forløbet, lige fra man ser ud over grunden og tænker ”Hvad nu?”, til man står med den færdige haveplan. Der er eksempler på alle de overvejelser, man skal have med, og man kan følge anvisningerne fra start til slut eller vælge at plukke i ideerne.

  • Hvad skal haven kunne?
  • Hvordan måler man sin have op?
  • Hvordan tegner man en haveplan?
  • Hvilke planter passer hvor?
  • Hvor meget skal laves om?

Birgitte Busch er havedesigner med mangeårig havebutik i København og en mængde design- og plantekurser bag sig. Hun er faglig konsulent på flere havebøger og har stor erfaring med design af private haver.

Nina Ewald er uddannet indretningsarkitekt, og principperne herfra overfører hun til haven. Hun har i mange år arbejdet som journalist for havemagasiner og har skrevet adskillige havebøger, ligesom hun er meget aktiv i Haveselskabet.

Køb bogen Design din have på adlibris.com