Økologisk have - selvforsyning til husbehov af Jens Juhl og Sølva FalgrenJens Juhl og Sølva Falgren skriver om økologisk dyrkning af en lillle kolonihave på 460 kvadratmeter, som forsyner dem med frugt og grønsager til størstedelen af året, og sammen med æg fra hønsene og honning fra bierne, når Jens og Sølva langt med selvforsyningen i en forholdsvis lille kolonihave.

Bogen beskriver godt en masse emner som man bør have med i sine overvejelser over haven, hvis man ønsker at dyrke den økologisk. Det er en god og let læselig bog som man bør anskaffe sig hvis man dyrker grønsager i haven.

På bagsiden af ”Økologisk have – selvforsyning til husbehov”, står der:

”Vi lever af de grønsager, som årstiden byder på, og spiser direkte fra haven fra tidligt forår og til frosten sætter ind,” fortæller forfatterne Jens Juhl og Sølva Falgren

At dyrke økologisk i ens private have er sund fornuft. Økologisk have forklarer hvordan man kommer i gang, og hvordan man fortsætter, så det bliver en sport at få de sundeste og bedste afgrøder ved at bruge naturens egne principper.

Her fortælles bl.a. om den økologiske metode, planlægning af køkkenhaven, højbede og sædskifte, grønsagerne, naboplantning, blomster, som skadedyrene ikke kan lide, biplanter, gødning og grøngødning, kompostering, drivhus og drivbænk, krukker og potter, staudehavens betydning for den økologiske have samt høns og bier.

Sædskifterne vises overskueligt med Kirsten Tinds smukke tegninger af alle grønsagerne.

Jens Juhl og Sølva Falgren har mere end 15 års erfaring med økologisk havebrug, og de øser her af deres store viden.

ISBN13: 9788791583377
Forfatter: Jens Juhl og Sølva Falgren
Sprog: Dansk
Indbinding: Indbunden
Sider: 188
Forlag: Koustrup & Co.
Udgivet: 2011

Køb bogen Økologisk have - selvforsyning til husbehov hos adlibris.com