Sidste år såede jeg majs under glas direkte i køkkenhaven i starten af april måned. Derudover satte jeg nogle majs til forspiring inde i stuevinduet. Ingen af delene var perfekt, da det ikke var alle majs under glas der blev til noget, og de forspirede majsplanter med høje og ranglede, og nogle af dem knækkede hurtigt efter at de blev plantet ud.
I år har jeg nu sat majs til forspiring i skuret, hvor temperaturen ikke er så høj som inde i stuen, og dermed vil majsene ikke vokse sig så høje og ranglede. Majsene er sået i større potter, så de bedre kan udvikle et større rodnet.
Jeg vil igen i år prøve at så direkte i køkkenhaven under glas, men venter et par dage endnu med det.