Mine Isop spirer er begyndt at kigge frem efter at jeg såede dem i mandags. De er allerede blevet 2-3 cm høje, men får lov til at blive i grilbakken lidt tid endnu. Når mine Isoper bliver lidt større vil jeg plante dem over i potter inden jeg til maj vil plante dem ud i haven.
Jeg vil plante en del Isop i køkkenhaven, da de skulle være med til at holde snegle og kålorme væk, og dermed vil jeg afprøve en ny løsning inden jeg kaster mig over sneglehegn eller i sidste ende sneglegift. Jeg vil dog meget gerne undgå at bruge gift i min have, også selvom producenterne påstår at det ikke er skadeligt forhavens andre dyr og planter. Jeg vil også plante nogle Isop op ad min datters legehus, da jeg sidste år fandt masser af snegle omkring legehuset. Der var både skygge og fugt, og dermed et dejligt sted for dræbersneglene. Kryderhaven og staudebedet får nok også et par Isop planter.
Hvis en af jer læsere har en anden idé til hvordan jeg kan holde dræbersneglene væk fra min køkkenhave hører jeg meget gerne fra jer, og er villig til at prøve næsten alt.