Årets køkkenhaveplan er ved at være på plads, og køkkenhaven skal følge det 4-skift sædskifte jeg har haft brugt de sidste par år. Køkkenhaven er blevet delt i 4 ca. lige store bede som indeholder forskellige typer grønsager.
Grønsagerne bliver ifølge køkkenhaveplanen fordelt i de 4 bede på følgende måde
Bed 1 kommer til at bestå af
- Kartofler
Bed 2 kommer til at bestå af
- Grønkål
- Rosenkål
- Spidskål
- Klatrebønne
- Buskbønne
- Ært
Bed 3 kommer til at bestå af
- Majs
- Squash
- Græskar
- Salat
- Spinat
- Rødbeder
Bed 4 kommer til at bestå af
- Gulerod
- Porre
- Forårsløg
- Hvidløg
- Knoldselleri
- Pastinak
- Persillerod
- Bladselleri
Efter hver sæson er det så planen at planterne fra bed 1 rykkes til bed 4, bed 2 rykkes til bed 1, bed 3 rykkes til bed 2 og bed 4 rykkes til bed 3. Dermed kommer alle grønsagstyperne til at vokse på ny jord hvert år, og der går 4 år før de er tilbage på den jord de startede på. Dermed vil mange af de plantesygdomme som kan ramme den enkelte type plante være væk fra jorden. Dette kaldes sædskifte, og er en stor del af begynderhavens køkkenhaveplan.
Kartoflerne har fået et helt bed for sig selv, da kartoflen er den vigtigste grønsag i vores køkkenhave, og der skal mange kartofler til for at dække et års forbrug.
I bed 2 bliver der en blanding af kål og bælgplanter, da begge typer planter godt kan lide en kalkholdig jord. Bedet har fået fordelt kalk i løbet af efteråret, så det er godt fordelt i jorden til foråret når der skal sås og plantes i bed 2. At det lige er bed 2 som skal indeholde disse planter er fordi kartofler ikke bryder sig om den kalkholdige jord, og ved at kalke bed 2, går der 3 år før kartofler kommer til at vokse i den jord. Dermed vil meget af kalken være opbrugt af grønsagerne som har vokset der inden.
De næringskrævende planter som majs, squash og græskar kræver masser af gødning, ligesom kartoflerne gerne vil have det. Hvis komposten ikke producerer nok kompost til at forsyne alle 4 bede nok, vil fordelingen af kompost i bed 1 og 3 gøre at der kommer masser af næring i alle bedene i løbet af 2 år. Det er dog ikke optimalt hvis ikke der er kompost nok til alle bedene. Salaten der skal være i bedet kan ikke tåle brændenældegødning, som jeg planlægger at skulle bruge til at gøde bedet i løbet af sæsonen, så derfor skal der være spinat mellem salaten og de andre planter.
Rødderne og løgene som skal vokse i bed 4 er de mindst næringskrævende planter i køkkenhaven og dette felt kræver derfor ikke så meget kompost som de andre. Det er derfor også dette bed som man bedst kan undlade at gøde, selvom jeg ikke vil anbefale helt at undlade dette. Der er dog undtagelsen i bedet som er selleriene, som kræver meget gødning. Man kunne så argumentere for at disse ikke skulle vokse i bed 4, men omvendt er de i familie med gulerødder, pastinak og persillerod, og dermed vil gulerodsfluen og andre skadedyr/plantesygdomme lettere kunne forblive i jorden til næste gang en af planterne de kan angribe kommer til bedet.
Med tiden kunne det være rart at få udvidet antallet af køkkenhavebede, så der kunne blive et 5 eller 6-årigt sædskifte i køkkenhaveplanen.
Der er godt nok et 5. bed i køkkenhaven, men i dette bed er de blivende grønsager som asparges og rabarber, og de kan derfor ikke så let indgå i sædskiftet.
Jordbærrene er ikke i køkkenhaven, men i stedet i frugtbedet hvor de udgør et bunddække omkring frugtbuskene og frugttræerne. Det er planen at dette bed skal inddeles i 4 felter, så det er let at udskifte ¼ af jordbærplanterne hvert år, og dermed vil vi aldrig have jordbærplanter som er over 4 år.
Det var de grundlæggende planer for køkkenhaven som den skal være i år i begynderhaven.