Porrer plantet ud i køkkenhavenPorrerne som blev bredsået inde i stuevinduet i slutningen af februar måned, og efterfølgende flyttet ud i drivhuset, er nu blevet plantet ud i køkkenhaven.

Nogle af porrerplanterne blev plantet om i forbindelse med opstillingen af mistbænken, men da den gik i stykker blev de flyttet ind i drivhuset igen. Disse planter udgjorde den ene af de to rækker med porer som skal være i årets køkkenhave. Porrerplanterne var rimeligt lette at løsne fra jorden, og få plantet ned i køkkenhaven.

Den anden række porrer kom til at bestå af de porrer som ikke var blevet pottet om tidligere. Disse porrer var lidt mere besværlige at få løsnet fra jorden uden at knække nogle rødder, da der var masser af rødder som gik ind og ud mellem hinanden.

Når vi når hen til høsttidspunktet, vil jeg holde øje med hvilken rækker porrer som giver bedst, for hvis det ikke er nødvendigt at potte porrerne om, kan jeg lige så godt springe det over næste år.