Begynderhaven.dk - haven på nettet

 
Køkkenhave
Bede
Årets gang
Andet
Nyhedsbrev
Der vil ca. blive udsendt et nyhedsbrev hver måned

Frøbutikken - Frø til hele haven

BOXIT Opbevaring

Kridtvejsplanter - Læggekartofler til haven

Vores Nye Hus

Algebehandling og algerens af tag, fliser og facade

Dyrk haven økologiks
Haven Lege/Børnehave Nyt legehus
Nyt legehus PDF Udskriv Email
Mandag, 24. marts 2014 10:46

Nyt legehusNogen gange har man lov til at være heldig, og det var vores tur denne gang. Vi har været på udkig efter et nyt legehus til vores datter som hun skulle have i fødselsdagsgave når hun om 3 uger bliver 5 år.

De fleste af de legehuse vi har kigget på koster fra 2000 kr. og de billigste er lavet af plastik, hvilket ikke er det kønneste i haven, men omvendt vil et trælegehus til 4000 kr. være en rimelig dyr gave. I gul og gratis fandt vi en ældre herre som har brugt vinteren på at snedkerere legehuse og som solgte dem for kun 500 kr.

Det var så billigt og så pænt og unikt så vi tog på søndagstur for at kigge på nyt legehus til haven. Der var lavet 3 forskellige legehuse, hvoraf det ene var solgt. Af de to andre som vi kunne vælge imellem var det ene sekskantet og det andet firkantet.

Vores datter ville helt klart helst have det firkantede legehus, så det var det som skulle med hjem.

Den flinke mand som havde legehuset til salg, syntes at vi skulle have legehuset med hjem med det samme, så han lånte os en trailer, så vi ikke behøvede at finde en stor nok lånetrailer et andet sted.

For at beskytte bunden af legehuset mod fugt, har vi stillet legehuset på en EU-palle, så der kan komme luft ind under bunden af det nye legehus.

Legehaven er dermed blevet udvidet med et legehus ved siden af gyngestativet og rutsjebanen.

 
Relaterede artikler