Spinatpesto på glasDa jeg midt i marts måned gjorde køkkenhaven klar til blegsellerien, såede jeg spinatfrø på voldene som senere skal bruges til at blege sellerien med. Spinaten vokser lystigt, og vi bruger meget af det både i madlavningen og til kaninerne.

Selvom vi bruger hvad vi kan af frisk spinat, og samtidig fodrer med det, kan vi ikke følge med, så i dag blev der klippet rigtigt meget spinat af planterne, så blegselleriene kan få lidt lys igen. Det var lige før at spinaten lukkede så meget af, så vi ikke havde behøvet jord til at blege sellerien med.

Størstedelen af spinaten er nu kørt igennem blenderen sammen med forskellige andre ingredienser, og er blevet til spinatpesto, som kan bruges til mange ting i køkkenet. Udover at bruge til som vi bruger almindelig pesto, har vi også fundet ud af at det er et godt alternativ til ketchup når der grilles pølser.

Find opskrifter på spinatpesto her: Spinatpesto 1 og Spinatpesto 2

Resten af spinaten blev groft hakket, og er kommet i fryseren, så vi senere vil kunne hente frossen spinat til madlavningen.