Begynderhaven.dk - haven på nettet

 
Køkkenhave
Bede
Årets gang
Andet
Nyhedsbrev
Der vil ca. blive udsendt et nyhedsbrev hver måned

Frøbutikken - Frø til hele haven

BOXIT Opbevaring

Kridtvejsplanter - Læggekartofler til haven

Vores Nye Hus

Algebehandling og algerens af tag, fliser og facade

Dyrk haven økologiks
Haven Køkkenhaven Stegt flæsk med persillesovs, nye kartofler og rødbeder
Stegt flæsk med persillesovs, nye kartofler og rødbeder PDF Udskriv Email
Lørdag, 23. juni 2012 15:58

Nye kartoflerSå er det blevet tiden hvor størstedelen af aftensmåltidet kan hentes ind fra haven. Vi mangler godt nok grisen til at producere lidt flæsk til retten, men den får jeg nok ikke lov til at have gående herinde i byen. De tidlige kartofler er blevet store nok til høst, og persillen vokser flot i det nye krydderurtehøjbed.

Udover kartofler, persille og en del andre krydderurter, er vi også begyndt at spise jordbær og ærter fra haven. Asparges en er der også blevet høstet af i år, men nu tager vi ikke flere af dem, for resten skal have lov at vokse op.

Rødbederne er godt nok ikke nye, men de er stadigvæk fra haven. Vi har stadig lidt syltede rødbeder tilbage fra sidste års høst, og det smager stadigvæk fantastisk godt, og meget bedre end de rødbeder som kan købes i supermarkedet.

Der er begyndt at være flotte gule blomster på både squash og tomatplanterne, så der går ikke længe før vi kan begynde at høste tomater og squash også.

Det er nu at alt slidet i starten af året virkeligt bliver betalt tilbage med dejlige smagsoplevelser.

 
Relaterede artikler