Begynderhaven.dk - haven på nettet

 
Køkkenhave
Bede
Årets gang
Andet
Nyhedsbrev
Der vil ca. blive udsendt et nyhedsbrev hver måned

Frøbutikken - Frø til hele haven

BOXIT Opbevaring

Kridtvejsplanter - Læggekartofler til haven

Vores Nye Hus

Algebehandling og algerens af tag, fliser og facade

Dyrk haven økologiks
Urtehaven i Nørresundby PDF Udskriv Email
Torsdag, 26. Juli 2012 22:55

Hjulkrone - Borago Officinalis - Urtehaven NørresundbyUrtehaven findes på Frederik Raschs Vej 9 i Nørresundby. Det er en 11.000 kvadratmeter stor læge- og krydderurtehave, der er tilgængelig for offentligheden. Der findes over 300 forskellige læge- og krydderurter i urtehaven, og flere forskellige sjældne træer og buske, som ikke normalt findes i Danmark.

Brændende kærlighed - Lychnis ChalcedonicaHåret Kartebolle - Dipsacus PilosusLysthus - Et dejligt sted at slappe af og nyde urtehavenPibemagerhuset i UrtehavenUrterne i urtehaven er flotte, farvestrålende, kraftigt duftende og nogle af urterne er meget specielle af udseende, så der er god mulighed for at få en dejlig sanselig oplevelse ved et besøg.Der er stille og roligt, og man kan se hvordan forskellige fugle og insekter flyver rundt blandt de mange urter.

Flere steder i urtehaven, er der bænke, og nogle steder også borde, så det er muligt at nyde en medbragt madpakke, mens man suger indtrykkene fra de mange urter til sig.

Størstedelen af haven er anlagt med lave firkantede bede, mens en mindre del af haven kaldet blindehaven, er anlagt med høje bede, og blindskrift på planternes navneskilte. Planterne som er i blindehaven er valgt specielt til denne del af haven, da de enten har en meget karakteristisk duft, eller fordi de er specielle at røre ved. Blindehaven er lige ved indgangen til urtehaven.

Over for blindehaven finder man Brohuset, som oprindeligt er opført ved Mørups plads i Aalborg. Huset har været brugt som billetkontor og som forhyringskontor. Da Limfjordsbroen blev åbnet i 1933, blev huset pillet ned og opført ved Fjordvangen i Nørresundby. I 1993 overtog kommunen huset, og Aalborg Tekniske Skoles elever pillede huset ned og genopførte det i urtehaven. Brohuset bruges som en lille købmandsbutik inde i urtehaven.

I bunden af urtehaven findes Raschgården, som også var der da haven blev anlagt i 1977 af Aalborg Kommune. Raschgården tilhørte fra 1821 til 1965 familien Rasch. I 1965 blev gården opkøbt af den tidligere Sundby-Hvorup Kommune for at bruge den til en lokalhistorisk samling.

Midt i urtehaven er Pibemagerhuset, som blev opført af pibemager Johan Adolph Rømer på Vestergade i Nørresundby i 1808. Pibemagerhuset blev pillet ned i 1952, og genopført inde i urtehaven mellem 1982 og 1986, og bruges nu til udstilling af piber og tekstiler.

Urtehaven i Nørresundby er en dejlig have at gå på opdagelse i, og hvis du har lyst til at se dig rundt i haven, kan du finde de aktuelle åbningstider på Aalborg Kommunes hjemmeside