Begynderhaven.dk - haven på nettet

 
Køkkenhave
Bede
Årets gang
Andet
Nyhedsbrev
Der vil ca. blive udsendt et nyhedsbrev hver måned

Frøbutikken - Frø til hele haven

BOXIT Opbevaring

Kridtvejsplanter - Læggekartofler til haven

Vores Nye Hus

Algebehandling og algerens af tag, fliser og facade

Dyrk haven økologiks
Trillebør test PDF Udskriv Email
Mandag, 22. august 2016 10:05

Jeg har valgt at lave en trillebør test, da jeg har mistet en del af slagsen efter hårdt havearbejde. Lige nu ligner haven en trillebør-kirkegård, og det kunne være rart med en trillebør som virker og som kan holde til havearbejdet, så jeg ikke får en større bunke.

Da jeg ofte har meget sand, jord eller mange sten i trillebøren, har jeg valgt at trillebøren skal være af typen mørtelbør. Der er blevet udvalgt en Ravendo trillebør og en billig trillebør fra Jem & Fix.

Nogen af de nu kasserede trillebører har haft problemer med stabilitet ved læsning, hjul der bliver skæve ved for meget vægt mm. Derfor bliver der lagt vægt på stabilitet og holdbarhed i denne test.

Ravendo trillebør

Ravendo mørtelbørDen dyreste trillebør i testen er denne Randersbør / Ravendo trillebør. Den er købt i Silvan til 669,95 kr.

Samling af trillebøren

Det var ikke noget problem at samle trillebøren. Skruer, møtrikker og bolte passede sammen, og det hele blev samlet uden behov for hjælp.

Der var ikke problemer med at finde ud af hvordan de forskellige dele skulle sættes sammen, og i løbet af kort tid var der en fuldt funktionel trillebør.

Fordele

Trillebøren har en rigtig god facon der gør den let og nem af køre med selvom der er læsset meget vægt i. Man føler at der er helt styr på trillebøren, og den virker solid og stabil.

Når trillebøren står stille og man læsser i, skal der meget sidelæs til før den ikke står stabilt mere.

Der er blevet kørt med både fliser, fundablokke, sand, jord og beton i trillebøren, og der er ikke problemer med at manøvre den rundt, uanset hvilke materialer der er i.

Ulemper

Bøjlen som sidder foran hjulet er tæt ved jorden, så når der køres på en ujævnt overflade, eller når der skal køres over en kantsten eller anden forhindring kan bøjlen nemt komme til at ramme imod. I de fleste tilfælde kan dette dog løses ved ikke at løfte trillebøren så højt, eller ved at trække den over forhindringer.

Billig trillebør fra Jem & FixBillig trillebør fra Jem & Fix

Den billige mørtelbør er købt i Jem & Fix til 298 kr.

Samling af trillebøren

Selvom det ser meget ens ud i forhold til samlingen af de to trillebører, var der behov for en ekstra hånd til at holde delene sammen ved samling af den billige trillebør. Det var ikke svært at tolke tegningen og udover at der skulle en ekstra hånd til, var der ikke problemer med at samle den.

Fordele

Der er punkterfrit dæk med, så man ikke behøver at tænker over punkteringer. Prisen er selvfølgeligt også en fordel sammenlignet med den dyrere Randersbør / Ravendo trillebør.

Ulemper

Det punkterfrie dæk skal også nævnes under ulemper, for det er svært at køre over kantsten og andre forhindringer med dækket. Trillebøren siger en underlig lyd når man kører med tungt læs grundet det punkterfrie dæk.

Plastikhåndtagene sidder ikke alt for godt fast, og de glider af når der for alvor tages fat i en tung og fyldt trillebør.

Trillebøren holdt under en uge. Efter 5 dages test, bøjede den ene håndtag, så trillebøren næsten blev umulig at køre med. Det gik så hurtigt, så jeg ikke nåede at få et ordentligt billede til testen af trillebøren inden den var returneret til butikken.

Testresultat

Det har ikke været svært at finde en testvinder, da den ene trillebør gik i stykker på under 1 uges brug. Det vel at mærke en uge med test af begge trillebører og en normal arbejdsuge, med 37 timer væk fra haven.

Den trillebør der vinder denne test er derfor den dyre Ravendo / Randersbør fra Silvan. Selvom prisen har været højere en den anden trillebør og de andre trillebører jeg tidligere har haft, er det også denne trillebør jeg ville vælge hvis jeg skulle ud og købe ny i dag, for kvaliteten og stabiliteten er meget større end hvad jeg tidligere har oplevet med billigere trillebører.

Senest opdateret: Mandag, 22. august 2016 10:25
 
Relaterede artikler