Begynderhaven.dk - haven på nettet

 
Køkkenhave
Bede
Årets gang
Andet
Nyhedsbrev
Der vil ca. blive udsendt et nyhedsbrev hver måned

Frøbutikken - Frø til hele haven

BOXIT Opbevaring

Kridtvejsplanter - Læggekartofler til haven

Vores Nye Hus

Algebehandling og algerens af tag, fliser og facade

Dyrk haven økologiks
Trailerplads PDF Udskriv Email
Tirsdag, 22. april 2014 19:22

P-plads til trailerI løbet af påsken er der sket flere forskellige ting i haven. Blandt andet er der blevet lavet en lille parkeringsplads til den nye trailer. Trailerpladsen er lavet i forlængelse af indkørslen og den nye carport, så den ny står på tæt ved bagdøren på et sted hvor der kun er lidt sol og dermed ikke så mange muligheder for at have planter.

Det var lidt hårdt at få lavet plads til traileren, da der var et stenbed hvor den nye trailerplads skulle starte.  Udover at stenene og planterne i stenbedet skulle fjernes, skulle det nedenunder også fjernes.

Stenbedet var lavet lige præcist der, fordi der før vi flyttede ind havde stået et kæmpe træ som var blevet fældet. Jeg havde forsøgt at grave træroden op, men gav op, da den var meget stor. Stenbedet blev lavet ovenpå træroden i håbet om at den ville forsvinde på et tidspunkt.

Træroden var ikke forsvundet, men den var blevet godt mør. Med en god spade og en økse lykkedes det at hakke træroden ned under jordoverfladen, så der kunne blive plads til at lave en holdeplads til traileren med granitskærver.

Bag stenbedet var der et lille rhododendronbed. Rhododendronplanterne stod ikke særligt godt der, da der kom for lidt sol til dem, og med anlæggelsen af den nye carport, ville der komme endnu mindre sol.

Jeg fandt en som gerne ville arve de tre rhododendronplanter, og de mindre surbundsplanter som stod i bedet blev flyttet ud til de andre rhododendron på siden af indkørslen.

Der blev gravet lidt jord af, så der var plads til 4-5 cm sorte granitskærver. Da jorden var gravet af og der var blevet jævnet med en rive, lagde vi en fiberdug over jorden, og så skulle granitskærverne bare fyldes på.

Jeg havde fået leveret granitskærverne i en bigbag, og det var let at læsse fra big baggen over i trillebøren og køre dem hen til trailerpladsen.

Nu hvor den nye trailer har fået sin plads er der igen blevet godt med plads i carporten og bilerne kan igen holde godt i tørvejr.

Det er dejligt at vi har plads til at have en større trailer. Har du ikke selv den plads som en stor trailer kræver kan du leje en trailer når du har brug for den. Med trailerudlejning skal du heller ikke tænke på reparationer og service.

Senest opdateret: Torsdag, 12. februar 2015 08:03