Begynderhaven.dk - haven på nettet

 
Køkkenhave
Bede
Årets gang
Andet
Nyhedsbrev
Der vil ca. blive udsendt et nyhedsbrev hver måned

Frøbutikken - Frø til hele haven

BOXIT Opbevaring

Kridtvejsplanter - Læggekartofler til haven

Vores Nye Hus

Algebehandling og algerens af tag, fliser og facade

Dyrk haven økologiks
Hurtig grillmad PDF Udskriv Email
Fredag, 16. maj 2014 09:50

Hurtig grillmad på Weber Q3000 gasgrillEfter en lang arbejdsdag hvor man er alene hjemme med børnene er det dejligt at kunne lave noget nemt og hurtigt aftensmad, og her kommer den nye Weber Q3000 gasgrill i spil.

Da jeg kom hjem fra arbejde i går var der dejligt solskinsvejr og børnene kunne derfor lege ude i haven mens jeg fandt lidt mad frem som skulle tilberedes på grillen.

Det skulle være både nemt og hurtigt, da vi var sent hjemme og alle tre var sultne allerede inden vi kom hjem.

Jeg fandt lidt kartofler i køleskabet fra dagen før og en pakke frankfurtere i fryseren. For at tø frankfurterne op, klippede jeg et lille hul i posen, så vandhanen lige præcist kunne komme ned og fylde posen op med varmt vand. 3 gange blev posen med frankfurtere fyldt med varmt vand, og så var pølserne optøede.

Mens frankfurterne stod og tøede op, stod jeg ude på terrassen og skar kartoflerne i tern mens jeg kunne holde øje med at pigerne legede godt. Frankfurterne blev skåret i mindre stykker, og der blev skåret et løg i tern.

Kartofler, pølser og løg blev puttet i en foliebakke og så klippede jeg lidt friske krydderurter som kom med i bakken. Maden blev drysset med salt og peber inden der blev hældt lidt flydende margarine over og et stykke sølvpapir blev brugt som låg.

Bakken med kartofler, pølser løg og krydderurter blev sat på Weberen og som det jo er med grillen var der lynhurtigt varme på.

Mens maden blev tilberedt kunne skærebrættet og kniven vaskes op og der kunne dækkes bord. Det hele tog ganske kort tid, og kunne nemt klares selvom man havde travlt og stod alene med børnene.

Det hjalp selvfølgeligt med det gode vejr og muligheden for at lege ude i haven.

Senest opdateret: Fredag, 16. maj 2014 19:29