Begynderhaven.dk - haven på nettet

 
Køkkenhave
Bede
Årets gang
Andet
Nyhedsbrev
Der vil ca. blive udsendt et nyhedsbrev hver måned

Frøbutikken - Frø til hele haven

BOXIT Opbevaring

Kridtvejsplanter - Læggekartofler til haven

Vores Nye Hus

Algebehandling og algerens af tag, fliser og facade

Dyrk haven økologiks
Haven Frugtbed Oprydning i frugtbedet
Oprydning i frugtbedet PDF Udskriv Email
Søndag, 25. marts 2012 08:02

FrugtbedetDa frugtbedet blev anlagt lavede vi en fejl. Vi brugte en havefræser til at køre igennem en del af græsplænen, hvilket resulterede i at store klumper græsrødder kom til at ligge under jordoverfladen hvorfra de skød nye græsplanter op.

Når vi prøvede at trække noget af græsset op, fulgte den store rodklump nogle gange med, og så blev mange af jordbærplanterne også revet med op, hvilket ikke har været optimalt.

Midt på sommeren sidste år, opgav jeg at holde græsset nede, og lod det vokse vildt. Jeg ville vente til jeg havde tid i løbet af efteråret eller foråret og så skulle bedet tages i bund.

Det blev så i går, hvor hele bedet blev gravet igennem. De jordbærplanter som var lettest at trække ud af græsrødderne blev gemt, og resten blev smidt i kompostbunken.

Mens vi gravede af, kunne jeg se nogle rødder som fræseren havde slået ned i jorden. De var op til 15-20 cm dybt, så jeg kan godt forstå at det var svært at holde græsset væk, når rødderne så dybt stadig sender nye spirer op.

Efter græsset var gravet af, blev der kørt lidt champignonkompost på, og jordbærplanterne blev plantet igen. Jeg havde udover de jordbærplanter som vi selv tog fra, også fået en kasse med nye jordbærplanter, så bedet blev fyldt godt op igen.

Senest opdateret: Søndag, 25. marts 2012 08:06