Begynderhaven.dk - haven på nettet

 
Køkkenhave
Bede
Årets gang
Andet
Nyhedsbrev
Der vil ca. blive udsendt et nyhedsbrev hver måned

Frøbutikken - Frø til hele haven

BOXIT Opbevaring

Kridtvejsplanter - Læggekartofler til haven

Vores Nye Hus

Algebehandling og algerens af tag, fliser og facade

Dyrk haven økologiks
Haven Byg selv projekter Farvestrålende pallesofa
Farvestrålende pallesofa PDF Udskriv Email
Søndag, 22. juni 2014 16:16

Pallesofa på terrassenNu er pallesofaen ved at være færdig og er stillet an på den nye gør-det-selv overdækkede terrasse. Der mangler lige det sidste men som pallesofaen er nu, kan den sagtens bruges, og det er fantastisk at slappe af på terrassen i en ny pallesofa.

Vi har brugt 12 paller til at bygge pallesofaen med. På den korte led er der brugt 1½ palle i længden, og på den lange led er der brugt 2 paller i længden.

Efter at have kigget priser på skummadrasser og søgt på gul og gratis, dba og ellers kigget rundt omkring, købte vi en billig dobbelt skummadras i IKEA, og har skåret den til. Der manglede 5 cm skummadras for at det havde passet 100% perfekt til den størrelse pallesofa vi har bygget, så det er acceptabelt i forhold til den billige pris for madrassen.

For at gøre det ekstra billigt købte vi et par lagner på tilbud og syede dem til betræk til madrassen. Udover skummadrassen fandt vi også nogle flotte farvestrålende puder i IKEA, og fruen var også på indkøb et andet sted hvor der var billige puder med masser af farver.

Pallerne blev malet sorte, både for at malingen kunne hjælpe med at træet ikke går til, men også for at skabe en flot kontrast til de farvestrålende puder og betrækket på madrassen.

Pallesofaen er stillet op på terrassen mellem vores havebord og weber grill. Pallesofaen står så man ikke kan se ind til den ude fra vejen, og derfor kan man også ligge helt i fred og ro når vi bare vil slappe af.

Da vi afhentede pallerne fik vi også noget udstillingsmøbel med som bare skulle smides ud. Det er blevet tryllet om til et sofabord til pallesofaen.

Alt i alt er den overdækkede terrasse blevet et helt igennem fantastisk sted at opholde sig i haven nu hvor der er sommer og med den nye gør-det-selv farvestrålende pallesofa er det bare blevet endnu bedre.

Senest opdateret: Søndag, 22. juni 2014 22:17