Begynderhaven.dk - haven på nettet

 
Køkkenhave
Bede
Årets gang
Andet
Nyhedsbrev
Der vil ca. blive udsendt et nyhedsbrev hver måned

Frøbutikken - Frø til hele haven

BOXIT Opbevaring

Kridtvejsplanter - Læggekartofler til haven

Vores Nye Hus

Algebehandling og algerens af tag, fliser og facade

Dyrk haven økologiks
Haven Buske Kant mellem græs og hæk
Kant mellem græs og hæk PDF Udskriv Email
Søndag, 2. juni 2013 18:10

Ud mod vejen har vi en ligusterhæk, som vi plantede for et par år siden. Kort tid efter hækken blev plantet, blev der sået græs på indersiden. Det var planen at der skulle være et stykke med bart jord mellem hæk og græs, men det fik aldrig klaret, så græsset har vokset helt ind i hækken.

Inde i hækken er det trælst at holde græsset nede, og græsset er med til at hæmme væksten af ligusterhækplanterne. Derfor har det i noget tid været et ønske at få gjort noget ved græsset, men tanken om det slidsomme arbejde har gjort at andet havearbejde er prioriteret højere.

I dag tog jeg mig sammen og gik i gang med arbejdet. Der blev spændt en snor ud, så jeg kunne lave en rimelig lige linje langs hækken, Jordstykket mellem hæk og græs skulle være så bredt så riven eller kultivatoren let vil kunne være i jordstykket. Dermed vil det blive lettere at holde græsset ude af hækken, da vi fremover blot skal bruge riven, og ikke behøver kravle langs hækken flere gange årligt.

Da snoren var spændt ud, blev der stukket en spade i græsset langs snoren, og herefter brugte jeg en greb til at løsne græsset med. Rødderne fra hækken holdt så godt fast i jorden, så jeg næsten ikke fik noget jord med op når jeg tog fat i græsset.

Det var let at løsne og fjerne græsset på denne måde, så hvorfor jeg har troet noget andet, og derfor ikke har fået arbejdet gjort, er uvist. I dag er vi meget glade for at vi har fået græsset væk fra hækken. Nu mangler vi bare at gå hækken efter for at få fjernet det sidste af det græs der er helt inde mellem hækplanterne, men der er heller ikke meget tilbage af det.

Efter græsset var gravet væk var der lidt plads til noget nyt jord. Jeg fyldte en god kompostjord på, så der bliver frigivet nærringsstoffer til hækken, og den derfor gerne skulle begynde at skyde lidt i vejret selvom den har fået generet rødderne lidt.

Når det hele falder lidt til ro, og man rigtigt kan se græskanten, kan det være at jeg skal have fat i en kantspade og gå stykket efter så kanten bliver mere lige.

Senest opdateret: Søndag, 2. juni 2013 18:11
 
Relaterede artikler