KaninerI lang tid har der været snak om at der skulle være en kanin eller flere i begynderhaven. Der har været stor forskel på formålet med en kanin i haven, da de to piger i huset gerne ville have en kanin til at kæle for, og jeg gerne ville have kanin med henblik på slagtning.

Vi nåede frem til at vi skulle have en kanin som skulle kæles for, da jeg i forvejen bruger størstedelen af haven til mine projekter, ville det være mest rimeligt at give sig i denne sag. For selvom jeg ikke får mulighed for at få kød ud af det, får jeg et godt materiale til min kompostbunke.

Vi søgte lidt forskelligt viden om kaniner inden vi begyndte at kigge efter en kanin, og da vi syntes at vi var klar, kiggede vi rundt omkring efter kanin og kaninbur. Jeg regnede med at skulle bygge kaninburet selv, da jeg ikke vil betale så mange penge for et kaninbur som det koster i butikkerne.

KaninburJeg fik et godt råd, som jeg valgte at prøve at følge, og jeg gik i gang med at kigge på gul&gratis. Der fandt jeg hurtigt frem til to kaniner med bur og foder til en del tid, som kunne afhentes gratis. Dem kunne vi få lov til at hente.

Efter et besøg hos en bondemand, fik jeg en balle hø og en balle halm for 20 kr. Skulle jeg have købt den samme mængde hos dyrehandleren, havde jeg skullet betale mere end 10 gange så meget for det.

Udover kaniner, foder, savsmuld, foderskåle og kaninbur havde de også en transportkasse, seler til kaninerne og en tang til at klippe deres kløer med. Det måtte vi betale en lille smule for, men alt i alt er vi kommer meget langt for under 200 kr., som en kanin i dyrehandler ville have kostet os.

Vores legehus blev tømt, og der blev bygget opbevaringsrum til hø og halm, og sat en hylde op til kaninfoder. Kaninburet blev sat ind i legehuset, og kaninerne kom med derind. Jeg lavede et simpelt system til at holde en plade for døren af legehuset, så kaninerne kunne få lov til at hoppe ud af deres bur og bruge hele legehuset som deres hjem.

Hold kaniner indeKaninerne skubbede hele tiden til lågen ind til kaninburet, så den lukkede, og de kunne ikke selv åbne lågen igen, så jeg lavede også en mulighed for at lukke lågen fast til vægen, når den er åben.

Der er blevet lavet et hjørne som kaninerne kan bruge til toilet, og der er fordelt et godt lag halm inde i buret, som de kan putte sig i. Der er lavet plads til deres madskåle, og ved siden af dem, har jeg sat to små stykker hegnstråd fast, så vi kan sætte små frugtgrene ind til kaninerne.

På nuværende tidspunkt er mælkebøtterne begyndt at vokse frem over det meste af haven, og dermed har vi stor adgang til lidt grønt mad til vores nye kaniner. Snart begynder der at vokse masser af grønsager frem i køkkenhaven, og så får vi meget andet grønt til dem.

Hold lågen åben til kaninburetJeg regner også med at kunne bruge gulerodsskræl, resterne fra æbler og andet lignende som foder, til vores kaniner, som ellers normalt bliver smidt direkte på komposten. Sammen med de 3 poser kaninfoder som vi fik med, vil vi kunne have kaninerne i lang tid uden at skulle bruge flere penge på dem, så alt i alt har det indtil videre været en ren fornøjelse at få kanin.